Test af Etsy mønster // Romper med lange ærmer

etsyromper2affiliate

Jeg har testet endnu et Etsy mønster for jer. Har sagt det før og siger det gerne igen. Jeg elsker simpelthen PDF mønstre, og det kæmpe udvalg der findes på Etsy.

Denne gang har jeg kastet mig over en romper med lange ærmer. Gik på jagt efter sådan et mønster i sidste uge efter at have kastet min kærlighed på romper fra Caramel and Child, men med en pris på 82 pund, ja så måtte jeg desværre kigge langt efter den, og så var der jo ikke andet at gøre end at sy en selv.

Heldigvis to det mig ikke mange minutter at finde et egnet mønster på Etsy, og 2 sek efter landede møntret i min indbakke.

Mønstret bestod ikke af ret mange dele, og var nemt at samle. Instruktionen var kort men meget informativ og med et par enkelte billeder. Jeg havde ingen problemer med at følge den.

Som altid valgte jeg at lave lidt om på mønstret. Bla lavede jeg alm knapper i ryggen i stedet for tryk knapper, så lavede jeg også kun knap huller på bærestykket, og i stedet lavede jeg en åbning mellem benene, for at gøre bleskiftet nemmere. Ebba Elvira er nemlig kommet ind i den periode, hvor bleskiftene er en kamp uden lige, så det skal helst gøres meget hurtigt. Og som det sidste lavede jeg understykket lidt bredere for at gøre det muligt at rynke det en smule mere.

Det var ændringer som bare kræver en smule sy teknik for at gennemføre.

Jeg syede den i 6-12 måneder, og den er for stor til Ebba Elvira, men hun er også en lille fis.

Jeg brugte ca 1 meter liberty stof, så i stedet for 800 kr endte den med at koste mig 180 kr + 45 kr for mønstret (som jo selvfølgelig kan bruges igen).

Mønstret går op til 24 måneder. Hvis man gerne vil sy samme romper til et større barn, så kan mønstret også købes til de lidt større børn lige her. Dette mønster går helt op til 8/9 år.

I det næste stykke tid vil jeg samle alle de mønstre jeg har testet til jer oppe i min menu bar, så kan i nemt finde dem, og klikke  det  Etsy mønster  hjem, som lige nøjagtig passer jer.

PS: Kysen på billedet er min egen opskrift, og den kommer til salg meget snart på Littlevintageknits

etsy etsyromper

7 Comments

  1. Anne august 10, 2016

    Hvor er den fin :-)
    Har du selv lavet ærmer til? Opskriften ser ikke ud til at være med ærme i hvert fald, når man klikker ind på linket til mønsteret.
    Dbh Anne

    Svar
    • olinesmor august 10, 2016

      Hej Anne. Man kan tilkøbe mønstret til lange ærmer. Kh camilla

      Svar
  2. Cecilia november 4, 2015

    Det lyder godt! Har aldrig tænkt på, at jeg kan højreklikke på det, det vil jeg gøre fremadrettet på andre sider, der har samme “problem” :)

    Svar
  3. olinesmor november 4, 2015

    Du kan forøvrigt bare højre klikke på linket og få fanen frem hvor du kan trykke “åbn link i nyt vindue” :-)

    Svar
  4. Cecilia november 4, 2015

    Ejj hvor er den fin! Jeg har lige en lille forespørgsel ang. din blog generelt. Jeg bruger den ofte som inspiration til nye syprojekter og klikker også gerne ind på de forskellige links til fx etsy. Men dine links åbner ikke i et nyt vindue/fane, men i samme vindue som din blog. Personligt synes jeg det er rart at vende tilbage til din blog og læse videre, men det gør det lidt mere omstændigt, hvis man nu er begyndt at klikke rundt inde på etsy. Bare et tip – du får nok også flere klik ud af det på den anden måde? :) Men tak for en super inspirerende blog!

    Svar
    • olinesmor november 4, 2015

      Hej cecilia. Tak fordi du læser med. Havde egentlig aldrig tænkt det var et problem. Men det kan jeg da godt se. Fremadrettet kommer links i nyt vindue. Tak for tip :-).

      Svar
    • olinesmor november 4, 2015

      Og det med klik ved jeg faktisk ikke. Vil egentlig helst have at man får en god læse oplevelse om jeg så får lidt mindre kliks det overlever jeg nok :-).

      Svar

Skriv et svar