Guide til gode stof køb på nettet

Processed with VSCO with f2 presetannonce

En af de mange ting jeg tit bliver spurgt om både her og på instagram er hvor jeg køber mine stoffer henne. I er åbenbart mange der ligesom mig har hang til lækkert stof, og som måske har lidt svært ved at finde ud af hvor man køber det henne. Så til jer har jeg nu lavet denne guide. God fornøjelse.

Stof på Etsy

Etsy er et skat kammer, når det kommer til håndarbejds ting og sager, og stof er ingen undtagelse. Det er et rent eldorado, og jeg kunne købe mig fattig der inde. Etsy er også meget stort, og søger du på et specielt søge ord som fx “polka dot fabric” så kommer der raskt væk flere tusind sider frem, og så kan det være svært at skelne skidt fra kanel.

Derfor ligger der fra allerede en guide lige her til mine ynglings etsy sælgere. Men pas på det kan sagtens blive MEGET dyrt.

Liberty stof

Liberty stof købte jeg engang næsten altid på Shaukat.co.uk, de har et kæmpe udvalg, og prisen ser da også umiddelbart ret god på, men til sidst lægger de moms på og så kommer der også lige porto oven i, så det ender med at der ikke er den store besparelse.

Deres styrke er at de har stort set alt inden for liberty, og jeg handler derfor også stadig der engang i mellem, når jeg er på udkig efter et meget specifikt stykke liberty, som jeg ikke kan finde andre steder.

Mange siger også at de gør mange gode handler på Etsy og Ebay, men jeg har bare aldrig rigtig fundet dem. Vær obs på at mange priser er for et såkaldt “fatquarter” som sådan ca er et stykke der måler 45 x 55 cm, og det får man dæleme ikke meget tøj ud af.

Her på det sidste er jeg begyndt at købe næsten al mit liberty på Bettyp De har ikke verdens største udvalg, men de enkelte designs er meget nøje udvalgt og noget af de ypperste inden for liberty. Ud over liberty er har Bettyp også et fantastisk udvalg af forskellige andre designer metervarer fra Japan og fra USA. Hvis du mangler fine kantbånd og tittebånd er Bettyp også leveringsdygtige og et rent skatkammer. Heldigvis ligger den fysiske butik i Helsingør og dermed langt fra mig. Havde den ligget tæt på mig var jeg nok rimelig fattig på på penge og meget rig på stoffer.

Så kig endelig forbi Bettyp, hvis du ligesom mig har en svaghed for lækre designer stoffer.

Stof til mig selv

Min nyeste lidenskab er jo at sy til mig selv. Det er noget som jeg er ret sikker på kommer til at fylde endnu mere i den nærmeste tid. Har hovedet fuld af ego syning, men mangler bare lige den der berømte tid til det.

Når man bruger mange mange timer på at sy noget lækkert til sig selv, så skal stoffet man syer af altså være 110 % i orden. Det er surt at ligge så mange timer i et stykke arbejde, og så ende ud med noget der ender bagerst i skabet pga en dårlig metervarer.

Min ynglings stof butik når det kommer til “ego stof” er uden tvivl Metermeter, og jeg må indrømme at jeg nærmest græd af glæde da jeg for nogle måneder siden opdagede dem på Instagram. Det var lige sådan en stofbutik, som jeg længe havde drømt at opdage. Metermeter er ikke stedet hvis du udelukkende går efter kvantitet, men er du på udkig efter kvalitets metervarer, så er det her altså lige stedet.

For Metermeter er ikke stedet med bilige metervarer. Det er et sted med kvalitets metervarer og det koster altså desværre lidt ekstra. Men som før skrevet, når man bruger mange timer på at sy noget lækkert til sig selv, så er det altså virkelig et dumt sted at spare. Altså på den metervarer man bruger.

Metermeter har bla stof fra franske Atelier Brunette, og jeg har faktisk allerede syet min første kjole op i denne Metervarer fra netop Atelier Brunette. Desværre var kjolen ikke til mig selv, hvilket jeg stadig kan græde over for den var simpelthen så smuk.

Udover lækre metervarer så har Metermeter også fine sy mønstre fra bla Colette, Patercut Patterns og Tilly and the buttons. Glæder mig så meget til at jeg skal sy en fin kjole fra netop dette mønster. Skal bare lige have det helt perfekte stof i hus.

Og for at det ikke skal være løgn så har Metermeter også masser af sy grej, som jeg længe har kigget langt efter. Tænker snart at min meget slidte stof saks købt billigt i Brugsen engang skal udskiftes med denne smukke saks.

Jersey stof og lidt til børn

Hvis jeg skal handle jersey stof med print eller børnestof, så kigger jeg altid ind til Stofdepotet. Her er stof i lange baner, og prisen er som regel også rigtig god. Jeg synes de har et fantastisk udvalg af forskellig jersey med print. Både den slags som børn elsker, og den lidt mere voksne af slagsen. Jeg tænker i hvert fald ikke at jeg kommer til at sy en kjole af det Stof til mig selv, men jeg er ret sikker på at Oline ville danse glædes dans, hvis jeg syede en kjole til hende af det stof. Derimod kunne jeg sagtens forestille mig at sy en fin kjole til mig selv i det her .Eller hvad med noget lækkert sengetøj i det her stof. Det kunne jeg i al fald godt tænke mig.

Basis bomulds stof og andre lækre stoffer

Noget jeg virkelig har manglet her i Danmark er lækkert basis bomuld. Det har virkelig været en mangelvare, og noget som jeg altid har måtte bestille hjem fra Etsy. Men det er slut nu for Marianne fra Stof & Stuff i Aarhus har masser af de fineste blødeste bomuldsmetervarer i de smukkeste farver. Jeg har allerede syet flere forskellige  ting op i de lækre bomuldsmetervarer, og jeg kan godt love at kvaliteten er helt i top.

Udover lækre bomuldsmetervarer så har Stof & Stuff  også masser af andre lækre sager, som fx metervarer fra Robert Kaufman, Art Gallery og Riley Blake. Jeg overvejer fx virkelig at sy en fin sommerkjole i denne metervarer fra Robert Kaufman. Ville det ikke bare være den perfekte sommerkjole?

Og så runder vi lige af

Håber i har kunne bruge min lille guide til noget, og at i har fået masser af inspiration til jeres næste sy projekt. Og håber ikke denne guide har været al for hård ved jeres pengepung.

PS. Stofferne på billedet er fra mit “lille” stoflager. Alle stofferne kan købes i de nævnte butikker. Vil i have specifikke links så sig endelig til.

stof

Gem