Status på de der ører

Processed with VSCO with f2 presetKan i huske at Ebba fik lagt dræn tilbage i maj? Vi siger nu lige om lidt september, og det er derfor ved at være nogle måneder siden, og dermed også tid til en lille status på hvordan de der ører egentlig har det.

Helt tilbage i foråret da vi for alvor begyndte at blive bekymret for Ebbas manglende sprog, og stod overfor det faktum at dræn nok var løsningen på det problem, væltede det ind med beskeder fra alle jer som havde prøvet det samme. Fælles for alle jeres beskeder var at drænet var løsningen og nærmest det sekunder det var på plads der væltede ordene ud af ungen.

Jeg ville ønske at jeg nu kunne fortælle samme positive historie. Men sådan er det desværre ikke. Bevares det er da gået frem ad, men slet ikke med den samme hastighed, som i var mange som beskrev, og spørgsmålet er da også om fremskridtene overhovedet har nogen som helst forbindelse med dræn anlæggelse eller om de var kommet helt af sig selv.

Hun er begyndt at sige mange flere ord, men de er stadig meget utydelige, og mange af dem er stadig sagt på baby måden. Fx hedder en hund stadig en vuv vuv og en kage en ka ka. Hun sætter stort set heller ikke ord sammen endnu, udover “kom med” og “kom her”, og kropssprog og fagter er stadig hendes primære kommunikations form.

At sproget halter så meget efter er også begyndt at gå hende  på. Eller sådan tolker jeg i al fald hendes talrige raseri anfald, og hendes alt for mange skrigeturer, selvfølgelig kombineret med den alder hun er i. Jeg ved godt at to årige sjældent er blide små englebasser. Men hun virker bare enormt frustreret over, at hun trods et hvad jeg tror er et helt normalt intellekt ikke formår at kunne kommunikerer med os.

Jeg husker faktisk tydeligt den her periode med Oline hvor hun lige pludselig mestrede sproget, og lige pludselig kunne kommunikerer hendes behov med os. Mængden er skrigeri og raseri anfald faldt lige pludselig til en brøkdel, og vi gik fra at have en pige som skreg virkelig meget til at have en stille og rolig pige, som vi oftest kunne snakke med om tingene.

Der er Ebba bare overhovedet ikke endnu, og hvis hendes sprog udvikling fortsætter i samme tempo, så er den milepil ikke sådan lige inden for rækkevidde.

Derfor er kommunen nu også kontaktet og her midt i september får hendes vuggestuen besøg af en talepædagog , som skal observere hende og efterfølgende komme med hendes vurdering af hende, og selvfølgelig også med en handleplan til hvordan vi får sat skub i hendes sproglige udvikling.

Jeg er godt nok meget spændt på det og samtidig også nervøs. Selvom at jeg er ret sikker på, at mentalt fejler hun absolut ingenting, og det er vuggestuen heldigvis enig med mig i. Hun er kvik, glad,  giver fantastisk god kontakt med både os og alle mennesker hun møder på hendes vej og så er hun motorisk også rigtig godt med. Ja så kan man jo alligevel ikke lade være med at tænke tusindvis af katastrofe tanker og bliver helvedes nervøs.

Jeg lover når det hele er overstået, så skal jeg nok komme med en lille update. Indtil da kryds fingre og send os en venlig tanke eller to.

PS. Er Ebba ikke fin i sin lille flæsedragt? Desværre er hun ved at vokse ud af den, og til min store sorg må jeg nok indrømme overfor mig selv, at hun nok er ved at være en tand for stor til at have flæser på numsen. Hvis du har et barn som sagtens kan bære en flæsenumse lidt endnu, så kan du købe opskriften lige her.  (Reklame link). Hendes body er fra Friends, og kan købes i din nærmeste Kvickly butik.

Processed with VSCO with f2 preset

2 Comments

  1. Henriette september 1, 2017

    Historien er akkurat magen til min 3-årige. Han har fået dræn 5 gange, fjernet polypper to gange og taget mandler. Og jeg har heller aldrig oplevet den der tale-eksplosion. Det har helt klart hjulpet ham at få taget mandler, men ellers går udviklet trægt – men dog fremad. Vi har talepædagog på og de skal så småt i gang med at træne :) Det har været fedt i at blive bekræftet i det “kun” er sproget han er bagud på :)

    Svar
  2. Maj august 31, 2017

    Mange tanker til jer – jeg har stået i præcis samme situation med min datter.
    Hvis du ikke allerede har gjort det, synes jeg du skal læse lidt om sammenhængen mellem høj intelligens og sen taleudvikling.
    Min gode veninde havde ikke noget sprog før hun blev 3 år. I dag er hun i gang med en vild PhD og er medlem af mensa (OG et af de mest sociale mennesker jeg kender) :)

    Svar

Skriv et svar