Sommer og sol

babyromper1 babyromper2Denne lille baby dragt er indbegrebet af hvorfor jeg elsker Etsy.com.

Stoffet er et af mine ynglings liberty prints Poppy and Daisy, og en af mine faste søgninger på både Ebay og Etsy er “Liberty poppy and daisy“. Engang i mellem er jeg virkelig heldig. Enten finder jeg en farve som er udgået ellers finder jeg et knald godt tilbud. fx fandt jeg denne farve, som er en af mine ynglings, til 300 kr for 3 meter. Det er ca halv pris og det var noget nær komplet lykke at stå der med 3 meter lækker ny og blød liberty mellem hænderne. Mulighederne er jo uendelige med så mange metre.

Mønstret til dragten har jeg oprindeligt fra et af mine sy kursuser med Line Galst, men rent faktisk kan det også købes på Etsy til den nette sum af 39,72 kr. Mønstret er super nemt at sy, man bestiller bare over Etsy og så et par minutter senere kan du via Etsy’s hjemmeside downloade et PDF mønster og vejledning. Mønstret printer du bare ud, og klister sammen, og så er det ellers bare med at komme i gang.

Jeg har lavet lidt om i mønstret, og har denne gang tilføjes en åbning for neden, således at man ikke behøves at have hele dragten af ved hvert ble skift. Jeg forlængede bare mønstret en smule med ben åbningen, og satte trykknapper i. Super nemt.

Så må det bare gerne blive sommer, for så er der vist en lille baby pige der kommer til at blive ret så sommer lækker.

Indlægget indeholder affiliate links

 

 

2 Comments

  1. Henriette // blondinemor februar 20, 2015

    Hvis jeg nogensinde får en pige kommer hun til at bo i sådan nogle dragter og romber shorts <3

    Svar
    • olinesmor februar 25, 2015

      Det kan jeg dæleme godt forstå

      Svar

Skriv et svar