Nogle gange skal man starte forfra

Processed with VSCO with f2 presetDette gælder både generelt i livet, men i høj grad også når det kommer til at strikke. Og det er nemlig lige nøjagtig hvad jeg valgte at gøre her den anden dag.

I slutningen af det gamle år sad jeg med det lækreste alpaka fra Pickles i hænderne, og overvejede hvad jeg skulle strikke af det. Det sikre ville jo være at vælge en af mine egne gennemprøvede opskrifter eller en opskrift fra en anden strikke designer.

Men ved i hvad. Det er altså bare ikke lige så sjovt, som bare at strikke der ud af, og se et stykke strik langsomt forme sig og en opskrift blive til. Det er egentlig ikke så meget selve det at strikke  et stykke strik op jeg brænder for. Det er i virkelig hele processen bag det at lave en opskrift. Det kreative og hele den matematiske proces der også går i gang. At lave en opskrift er nemlig i bund og grund bare simpel matematik.

Derfor besluttede jeg mig også for at gå i gang uden opskrift, men med en klar ide om hvor jeg ville ende til sidst.

Jeg startede med et skørt med det smukkeste hulmønster, men efter at have strikket det halvt færdigt indså jeg at det nok lige var “hullet” nok til at kunne udgøre et skørt på en nederdel, og desuden var det også fuld af små fejl.

Der var kun en ting at gøre: at trævle op.

Så startede jeg forfra. Denne gang startede jeg for oven. Med et bærestyk i perlestrik, og så ville jeg ellers se hvor det bar mig hen ad. Da jeg var færdig med bærestykket og skulle til at strikke kroppen, blev jeg igen lige pludselig ramt af tvivlen om det her var blevet som jeg egentlig gerne ville have det, og inden jeg fik tænkt mig ret meget om, gik jeg i gang med at  trævle det hele op igen.

På den igen. Denne gang med et bære stykke i glatstrik, og et skørt med læg. Så smukt. Jeg strikkede og strikkede, og lige pludselig havde jeg godt og vel 500 masker på pinden. Og så gik jeg ellers kold, og lagde det fra mig.

Der lå det så i et halvt års tid, og skulede ondt til mig indtil jeg fornyeligt besluttede mig for, at nu skulle det fandme være. Nu skulle den kjole altså strikkes færdig.

Jeg strikkede og strikkede, men med 500 masker på pinden, ja så går det altså bare ikke skide hurtigt, og min tålmodighed blev virkelig sat på prøve.

Da jeg var 5 cm fra at være færdig med skørtet stoppede jeg  op. Lige pludselig synes jeg ikke længere det var så fantastisk mere. Kroppen inden skørtet var  alt for bred, udtagningerne på skørtet sad heller ikke lige i skabet, og den afslutning jeg havde tænkt mig at lave kunne jeg lige pludselig godt se ikke ville fungere.

Og så var der kun en ting at gøre: at trævle op.

Jeg må indrømme at jeg græd en lille smule, som jeg hev det hele fra hinanden, for jeg tør slet ikke tænke på hvor mange timer jeg har brugt på, at nå hvor til jeg var nået.

Men som allerede skrevet, så er der bare tidspunkter hvor man er nødt til at starte forfra uanset hvor svært det end kan virke, og ligesom man ikke skal græde over spildt mælk, så skal man jo heller ikke græde over spildte masker.

PS: Jeg er allerede i gang igen. Denne gang bliver det godt. Det skal det bare blive.

Processed with VSCO with f2 preset

Skriv et svar