Den sødeste baby romper

babyromper2babyromper

Jeg har igen syet en lille babyromper til den lille baby pige i maven (hun har faktisk fået et navn, måske det snart skulle afsløres????).

Til helt små babyer er jeg altså ikke til at alt for meget pynteri. Det skal være praktisk, og det der med små kjoler og små tunikaer er altså bare ikke særlig praktisk. Griner altid lidt når jeg ser små babyer stadset ud med kjoler, små sko og pandebånd. Det forstår jeg bare ikke. Eller på den anden side, tror også Oline har været klædt ud på den måde en enkelt gang eller to da hun var spæd.

De må selvfølgelig gerne være fine, men at klæde dem på som små piger er bare ikke mig. Længere.

Derfor er jeg simpelthen også blevet besat af at sy små rompere, eller dragter hedder de vel på dansk, hvis de overhovedet har noget rigtig dansk navn.

Denne gang har jeg fundet mønstret på Etsy, og det er faktisk blevet ret fint. Etsy er faktisk lidt af en guldgruppe, når det kommer til PDF mønstrer. Der er også mange virkelig grimme meget amerikanske mønstre med flæser og sløjfer i virkelig overdrevet stor stil. Men leder man længe finder man fx et mønster som dette. Helt enkelt, og faktisk meget nemt at sy. Og er man ikke det store sy haj, så kommer det med en meget udførlig vejledning, så selv den mest syhandikappede vil kunne finde ud af det.

Stoffet er også fra Etsy. Og apropos stof fra Etsy, så har jeg givet mig selv karantæne fra det sted. Her på det sidste har jeg købt ALT for meget stof, og nu skal jeg altså i bund, før jeg må købe mere. Slut prut finale.

Indlægget indeholder affiliate links

 

1 Comment

  1. […] er fra Etsy , og jeg har allerede anmeldt det lige her, hvis man skulle være interesseret i at læse […]

    Svar

Skriv et svar