Planer og ønsker for 2018

Bidt af dukketøj

fbd6df6a-5720-4b78-8c1a-655556e8fa66Som mange andre i strikkeverden er jeg blevet bidt af at strikke dukketøj. Der er altså noget lækkert over at kunne slå masker op til et nyt projekt, og så kunne færdiggøre det ingen for relativt kort tid.

Husker stadig tilbage til de gode gamle babystrikke dage, hvor jeg nærmest kunne færdiggøre et par bloomers i løbet af en aften. Den tid er forbi her, og da jeg ikke skal have flere børn, må jeg enten affinde mig med, at mine projekter bare tager lidt længere tid end en enkelt aften, ellers kan jeg kaste mig over en heftig dukketøjsproduktion.

Og det er lige nøjagtig hvad jeg har gjort.

Første projekt var en mini Clara kjole. Jeg har længe pønset på at strikke Clara kjolen til enten Ebba eller Oline, men der er altid kommet noget i vejen, så det var jo ret så oplagt at starte med en i mini format.

09d396e2-a299-4376-ae62-0ee7213eab22

Opskriften finder du helt gratis på Sandnes hjemmeside i det her hæfte, hvor du forøvrigt finder opskriften til små babyer. Her på billedet er det Ebbas Maria dukke fra Asi som har fået den på. Den måler 43 cm og kjolen er lige lidt til den store sige, men jeg strikker også lidt til den løse sige, og jeg må være ærlig, og sige at jeg denne gang sprang over en strikkeprøve. Jeg har prøvet den på Olines Noor dukke, som er 46 cm og lidt bredere i det, og hun passer den perfekt.

ab91cfe8-e1ab-4424-a131-92be3916d538

Jeg har også strikket et par små bloomers og en lille popcorn kyse. Begge opskrifter er mine egne, og opskriften på kysen kan du købe lige her. Den er dog ikke i dukkestørrelser, men tænker snart at jeg inkluderer en dukkeversion i opskriften, så dukkemor og dukke kan matche hinanden. Opskriften på de små bloomers finder du lige her. Jeg har bare strikket dem uden flæser.

6550c5d7-98b2-42d2-bb0d-d20050936dba

Dukken skulle selvfølgelig også lige havde et par små sko, og de er strikket efter en opskrift jeg fandt på nettet som jeg har lavet lidt om på og tilpasset så den størrelsesmæssigt passer pigernes dukker. Skal nok få skrevet opskriften ned, og udgive den som en lille gratis opskrift.

a0d65d26-b50a-4927-bca3-9967b596a648

Den lille krave er også hjemmelavet. Jeg har brugt en rest liberty som jeg havde liggende, og så har jeg taget udgangspunkt i min egen DIY, som du finder lige her.

98a5f3e8-14dd-418d-acca-6c3bc61e6080

Glæder mig allerede til at slå op til næste dukke strikke projekt. Tror næsten jeg bliver nødt til at strikke den her ellers også overvejer jeg at lave en lille dukkeversion af Lille Rosas popcorndragt. Det kunne da være noget så fint, og jeg er ret sikker på at mine to små dukkemødre ville elske den.

Er jeg den eneste der er bidt af dukkestrik dillen, og har i nogle gode tips til at hvor man finder fine opskrifter på dukketøj?

Husk endelig at følge min blog, hvis du vil være sikker på at få alle indlæg med. Dette kan gøres på fx Bloglovin, Facebook eller via Bloggers Delight egen følgefunktion lige her. Hvis du har en Instagram profil, så kan du også følge mig lige her.

 

   

6 kommentarer

  • Så fine sager! Jeg så på Instagram i går, at Petiteknit snart lægger nogle dukkeopskrifter i sin webshop 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw hvor fint😊
    Jeg er også blevet bidt af strikket dukketøj. Har selv lavet lidt i december men er slet ikke færdig. Så mange fine ting der kan laves

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har lige, her til morgen, lovet datteren at strikke lidt til hendes nye dukke. Har også på fornemmelsen at det er noget man kunne gå hen og blive bidt af.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Planer og ønsker for 2018