Verdens fineste Ebba

Retstrikket turban // gratis opskrift

ebd53ee4-f221-496b-8cc6-00c8c6d44516

Så har jeg igen en lille gratis strikkeopskrift til jer. I har taget så godt i mod “Ganni huen” at jeg har besluttet at gøre mig lidt mere i den her slags. Det bliver ikke de store nyskabende opskrifter, men mere en masse gode basis opskrifter, som jeg faktisk ikke synes man kan tage penge for, fordi de allerede findes der ude på det store internet, og fordi det lige netop er hvad det er, nemlig basis opskrifter, som ingen rigtig kan tage patent på

Denne gang har jeg lavet en lille fin retstrikket turban til jer. Den er inspireret af min diy på pandebåndene, som altså er en af mine favorit diy’s, og hver gang jeg har mine på høster de altid mange komplimenter. Så mangler du et lille sy projekt, så kan de altså kun varmt anbefales.

Opskriften er fuldstændig lige ud af landevejen, og det eneste du behøves at kunne er at slå masker op, strikke ret og lukke af med maskesting, så den retstrikkede turban er altså et helt perfekt begynder projekt, hvis du sidder der ude med lysten til at komme i gang med at strikke, men bare ikke har fået taget dig sammen endnu.

Så ingen undskyldning for ikke at komme i gang.

Hvis du har mod på det kan turbanen også varieres i det uendelige. Du kan fx strikke perlestrik, patentstrik eller måske halvpatent i stedet for retstrik. Det giver et helt andet udtryk, og en mulighed for at variere din turban i det uendelige.

God fornøjelse.

Hvad skal du bruge

Ca 20 g kidsilk  + 50 g alpaka fra Drops eller en enkel tråd babymerino også fra Drops.

Strikkepinde ca str 4.

Stoppenål

Hvad skal du gøre

Start med at slå 28 åbne masker op på et stykke restegarn (se evt metode her). Hvis du er fuldstændig nybegynder og ikke har mod på at kaste dig ud i dette slår du bare masker op på sædvanligvis. Strik retstrik frem og tilbage på din pind 4. Fortsæt til dit stykke i alt måler ca 90-100 cm.

Sno dit stykke to gange.

Sy enderne sammen med maskesting enten med åbne eller lukkede masker afhængig af om du slå masker op omkring restegarn i starten eller om du lavede almindelig opslagsmasker.

Du har nu syet enderne sammen og danner nu et rør.

37dbb758-ac0f-4d07-9bb1-71f79cec99a0

Fold cirklen så den ligger dobbelt.

550f2700-c78d-4301-aa05-02ef20d1c7d3

Træk dit to cirkler fra hinanden så der dannes en knude på midten.

00b7ad96-cc36-4b7c-a8cb-98a57cef226b

Sy evt cirklen sammen bag på.

93f6ac00-7d43-4bb7-bd9d-a7fbcff16cf2

Og så er din retstrikkede turban klar til brug.

7b4c4d38-78ef-402b-8546-35f5c1172836

Opskriften er til fri afbenyttelse, men må ikke udnyttes kommercielt og ej heller deles i papirform.

Deler du det færdige resultat på de sociale medier, så brug endelig #olinesmor #diymedolinesmor @olinesmor, så kan jeg nemlig se hvad i får lavet af fine sager.

God fornøjelse.

b39402ea-bbaa-4d97-822a-d9a45155eb80

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens fineste Ebba