Set på nettet // mor # 2

Verdens fineste Ebba

2be2e5bb-7380-4498-a600-8dd1950b9c95Jeg er virkelig inde i en god periode, når det kommer til at sy. Får for første gang i over et år kørt adskillige ting igennem min symaskine bare den sidste måned, og jeg er ret sikker på at december også kommer til at stå i symaskinens tegn. Kan næsten ikke vente.

Mit nyeste lille syprojekt er denne kjole til Ebba. Hvis i tænker det mønster har jeg da set før, så har i helt ret. Jeg har ganske enkelt brugt det her mønster. Jeg har bare forkortet bærestykket en lille smule, og det synes jeg faktisk fungerer ret godt. Det er også nemt at gøre, bare man husker at forlænge skørtet tilsvarende.

2da051e0-c54d-4d41-b3b9-f914f0dd6a8c

Jeg har syet den i noget smalriflet fløjlsstof fra Stof og Stil. Det er fra min kæmpestore stof bunke, så desværre er det længe siden jeg købte det, og jeg kan heller ikke finde det på deres hjemmeside længere. Men smut ned i jeres lokale stofbutik, og se om de ikke har noget der ligner.

Mønstret er faktisk gået hen og blevet lidt af en favorit her i huset, og jeg har allerede planer om at sy en mere til både Oline og Ebba inden længe.

Mønster + anmeldelse finder du lige her, hvis du skulle være fristet til at selv at gå i gang med at sy verdens fineste kjole.

Ebbas sko er fra Adidas og dem finder du lige her. Hendes strømpebukser er fra Condor og dem kan du finde link til her.

940c786a-e072-4d88-b6f3-99ebe5c2afc3

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Set på nettet // mor # 2