Et lille Ikea duktig hack

Nyt om ørerne

a71a6098-6de2-499c-a001-beb872f426cdNu havde jeg jo egentlig besluttet at holde min børn hele uden af den blog. Altså på det personlige plan. De får stadig lov til at agere modeller i det omfang de har lyst til det. Men for noget tid siden skrev jeg om  Ebbas problemer med hendes sprog, og det tænker jeg lige i fortjener en lille opdatering på inden jeg næsten lukker helt i for personlige opdateringer om mine børn.

Sidst jeg skrev om det (læs forrige indlæg lige her) gik det mildest talt ikke særlig godt. Både hende selv og resten af familie var ved at være temmelig frustrerede over, at der ligesom ikke kom hul på den talebyld. Vi rev os dagligt i håret. Både os og Ebba. Og der var dage, hvor jeg var ved at gå til af bekymring over det, og lad os bare sige at man IKKE skal google “mit barn taler ikke”. Så får bekymringerne da først rigtig mange ben at gå på.

Heldigvis er der sket virkelig store ting siden sidst. For en måned siden blev hun vurderet af en talepædagog, som godt nok fandt hende temmelig forsinket i hendes sproglige udvikling, men at der udover intet andet var galt med hende. Den manglede sprogudvikling skyldtes formentlig alene en al for sen anlæggelse af dræn, og ikke at hun fejlede noget oppe i sit lille kønne hovedet.

Det var selvfølgelig en kæmpe lettelse at få en fagpersons vurdering, og selvom jeg nok inderst inde vidste, at det var sådan det forholdte sig, så lurer dr google jo altid lige om hjørnet med alle hans dommedags profetier, og det fucker altså nogle gange i den grad med ens logiske sans.

Hun fortalte også at det er meget normalt, at børn lige efter drænanlæggelse tager et stort ryk, for så at gå i stå igen i mange måneder, for så igen at tage et kæmpe ryk. Deres hjerne skal ganske enkelt vende sig til at høre og bearbejde alle de lyde som vi tager for givet i hverdagen, men som de først lige nu er begyndt at høre. Det tager altså bare nogle gange tid før det bearbejder lyden, og omformer dem til ord.

c2cec3bd-ccd4-4bef-974c-1d0ebb04adf9

Ja så glad kan man se ud når man lige pludselig kan sige lort

Og et stort ryk må vi nok sige at hun har taget nu. Holy magle altså. Det er nærmest hver dag der kommer nye ord, og hun er endelig begyndt at danne sætninger på op til 3 ord. Det er virkelig store ting for en pige som for et par måneder siden max kunne sige 20 ord og mange af dem på en måde så det kun var hendes mor og far som forstod dem.

Det er virkelig en kæmpe lettelse for hele vores lille familie, og ikke mindst for Ebba, som dog nogle gange har lidt svært ved at forstå at hendes “go di way” betyder at mor forlader badeværelset og efterlader hende i selvskab med en dejlig omgang rød neglelak fra Chanel.

Kan i lige se det for jer eller hvad?

Hvis i er forelsket i Ebbas kjole, så finder i link til opskriften på den lige her (reklamelink).

 

   

3 kommentarer

  • Helle

    Åh det kan være så hårdt, når ens børn er langsommere end andre. Men jeg tror på, at de i langt de fleste tilfælde bare udvikler sig forskelligt og tager det hele i deres eget tempo. Min søn er utrolig hurtig på sprogfronten. Han er kun 22 måneder og siger allerede hele sætninger. Men han var langsom om at lære at gå og kom først op på benene et par dage før han blev halvandet år gammel. Alle udefra “skyndte” på ham/os og virkede så bekymrede. Men heldigvis har vi det meste af hans liv haft koblet en super dygtig kiropraktor på ham, og hun sagde, at vi skulle slappe helt af og ikke presse på. Han skulle bare have den tid, han havde brug for, og så skulle det nok komme. Og nu løber han jo omkring ☺️❤️ Så mit råd til andre må være at lytte til nogen, der ved, hvad de taler om, og så prøve at lade være med at sammenligne for meget. Jeg har sådan en forestilling om, at børns hjerner koncentrerer sig om forskellige ting. Måske Ebba har meget veludviklede sociale evner, eller en fantastisk finmotorik, eller noget helt tredje, og så har hendes hjerne bare skubbet det med sproget lidt, så det andet kunne få plads indtil nu ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Olinesmor

      Sådan tænkte vi også meget længe. Alt for længe. Desværre. For det vidste sig jo at hun havde rigtig meget væske på begge ører og dermed dårlig hørelse. Ellers giver jeg dig fuldstændig ret. Man skal passe på med at sammenligne børn. De udvikler sig forskelligt og i deres helt eget tempo.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helle

      Du har ret ❤️ Det var godt, I fik hende af sted til ørelægen og det er jo altid bedre bedre sent end aldrig ☺️ Hun er i øvrigt mega sød på de der billeder!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et lille Ikea duktig hack