Om at være besat af egostrik

Set på nettet // bolig #1

bolig1

1. Pude fra Bungalow 329 kr // 2. Pude fra Lene bjerre 499 kr // Vase fra H.Skjalm P 250 kr // 4. Urtepotteskjuler fra Bloomingville 1099 kr // 5. Glasvase fra Bloomingville 499 kr // 6. Urtepotteskjoler fra By Lassen 579 kr // 7. Coffee table book 349 kr // Kunstprint 125 kr

Dette indlæg er det første i en ny slags indlæg her på Olinesmor. Hver uge vil jeg vise mine bedste netfund frem i 3 forskellige kategorier: mor, børn og bolig. Det er den slags indlæg jeg selv elsker på andre blogs, og som jeg oftest klikker ind forbi. Elsker at se hvad andre finder på nettet, og så er det jo lidt ligesom at have sin egen personlige shopper. Det skal man da ikke kimse af.

Første indlæg består af en masse fine boligting. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg går meget op i boligindretning, og at jeg er på evig jagt efter nye fund, og til min kærestes store fortrydelse bliver jeg nok aldrig helt færdig med at indrette vores hjem.

Vores hjem er en stor skøn blanding af loppefund, Ikea sager, dansk desing og Lauritz.com fund. Mit stil er sådan lidt svær at definere. Jeg er inspireret af mange ting, og forsøger at gøre mit hjem så personligt og hyggeligt som muligt. Mit hjem skal ikke være et museum eller udstilling. Man må gerne se at der bor rigtige mennesker.

Lige nu kigger jeg meget efter puder, nye urtepotteskjulere og kunst til væggene. Jeg har lige købt en ny sofa på Lauritz.com, som skal stå på vores soveværelse, hvor jeg er ved at lave et lille hyggehjørne, og den sofa skal fyldes med masser af lækre puder. Både puden fra Bungalow og Lene bjerre er jeg helt vilde med.

Jeg er ligesom mange andre blevet bidt af grønne planter, og der er efterhånden ikke et hjørne her i huset hvor jeg ikke har fået placeret en eller anden grøn plante. Jeg elsker at nusse om den, og se dem vokse sig store og flotte. Urbanjungle bogen er både smuk at have liggende frem og så tænker jeg også den kunne være enorm inspirerende at kigge i, og måske finde nye ideer til hvordan jeg kunne få proppet nogle flere planter ind i vores hjem

Flere grønne planter kræver flere urtepotteskjulere, og er jeg den eneste der synes at den slags virkelig er en mangelvare? Især de lidt større af slagsen. Helt ærligt hvad dælen skal man bruge en skjuler til på sølle 15 cm. Indtil fornyeligt har jeg primært brugt Ikeas hvide, som fandtes med forskelligt mønster i mange forskellige størrelse, hvor jeg så bare har spraymalet dem for at få lidt variation, men desværre virker de til at være udgået. Jeg har i al fald ikke kunne finde dem længe.

Jeg er helt forelsket i den smukke skjuler med den fine glasur fra Bloomingville, desværre er prisen også virkelig høj, men man har vel lov at drømme, og måske en dag får den lov til at flytte ind her i huset. Den sarte lyserøde fra By Lassen er faktisk også rigtig fin, og især farven ville passe så fint ind i vores stue, og så er prisen også en smule bedre end den fra Bloomingville.

Her på det sidste er jeg også virkelig begyndt at kigge på kunst til væggene. Jeg er især på udkig efter lidt anderledes og måske lidt mere original kunst end det man ser på de sædvanlige plakat butikker på nettet. En af de plakater jeg overvejer meget kraftigt lige nu er Vilhelm Lundstrøm plakaten, som jeg simpelthen synes er så fin og smuk i farverne. Hvis i kender til steder på nettet, hvor man kan købe kunstprints af den lidt mere originale og anderledes slags, så må i endelig sige til.

Håber i kunne bruge mine netfund til noget, og så må i ellers have god shoppelyst.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være besat af egostrik