DIY // Nederdel med seler

Ny version af Annes flæsenederdel

4ab6a829-6640-4007-b630-099764e586acDe sidste par dage har jeg arbejdet med at få en opdatering på Annes flæsenederdel færdig til jer, og nu er den endelig klar. Læs om ændringerne, og find link til opskrift her i indlægget. 

Jeg har længe haft det på min mentale to do liste at opskriften på Annes flæsenederdel skulle ændres en smule. Der var to ting jeg ikke var helt tilfreds. Flæserne og vidden på nederdelen.

Flæserne fordi de nogle gange gav det problem at selen voksede når man samlede nye maske op langs selen. Dvs når nederdelen var færdig, så stod man lige pludselig der med seler der var alt for lange. Og det var altså virkelig noget møg.

Jeg har også ændret vidden, så der nu er lidt mere strut i skørtet. Det synes jeg altså der manglede før. Det giver selvfølgelig lidt flere masker på pinden, og dermed udfordres ens tålmodighed en lille smule mere, men det er altså det hele værd, og de små piger elsker altså bare strut i skørterne.

Jeg har samtidig også ændret garn forslaget til Knitting for Olives merino uld. Jeg er virkelig blevet stor fan af det garn. Både pga den lange løbelængde og kvaliteten, men i høj grad også de møghamrende lækre farver som det garn findes i.

Opskriften fortsætter med at kunne købes for bare 40 kr. Og det er altså faktisk et røverkøb, for det er altså en opskrift med mange muligheder.

Du kan fx undelade diagrammet, og bare strikke en helt almindelig glatstrikket nederdel, og stadig tilføje flæserne. Du kan også strikke en helt simpelt nederdel med seler, hvor du både udelader diagram og flæser.

Som en helt 3. mulighed kan du også bare strikke den uden seler, og så har du en helt almindelig basis nederdel.

Se det er altså smart.

Som altid kan opskriften købes lige her,

og har du købt den gamle opskrift, så skulle du gerne automatisk allerede have fået den opdaterede version.

God fornøjelse.

a6e87080-2e1c-42a2-b02f-17b3979a4141

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY // Nederdel med seler