Strikkeopskrift // Mors yndlingscardigan

DIY // Nederdel med seler

0dd08c32-2a11-4b91-94bd-3a5435981967Så er det igen DIY tid her på bloggen efter næsten et års pause. Der kommer ligesom et lille hus projekt i vejen. Men nu er jeg tilbage, og jeg lover at diske op med masser af fine DIY’s i fremtiden. Første DIY bliver en lille nederdel med seler. God fornøjelse.

Allerførst skal du finde noget stof. Gerne noget let bomuld. Hvor meget du skal bruge afhænger af bredden. Er det omkring 140 cm bredt kan du nøjes med 1/2 meter, er det kun 110 fx, skal skal du bruge en smule mere. Og så skal du ellers bruge flg:

Saks

Matchende tråd

Elastik 2 cm bred og så lang som dit barn er om livet + 1 cm.  Gerne en god kvalitet.

69a9c2a9-f7f0-4c95-901e-86a01b7aad4d

Allerførst skal du starte med at finde ud af hvilken størrelse du skal sy. For at finde længde måler du enten en nederdel dit barn kan passe eller måler dit barn fra taljen og ned til lige under knæene. Syer du til et helt lille barn som kun lige har lært at gå kan du med fordel sy den lidt kortere så den ikke er i vejen.

Dine selers længde finder du ved at måle fra den ene side af  taljen på dit barn over skulderne og over til den modsatte side af taljen. Forstil dig at dine seler skal krydse hinanden. Noter dit mål ned.

Du er nu klar til at klippe ud.

Du skal klippe din længde + 8 cm (Så er der til løbegang og oplægning) i højden og mellem 60 -80 cm i længden. Klip to stykker eller et samlet stykke hvis dit stof er bredt nok. Husk at trådretning skal gå vertikalt på barnet.

Klip ligeledes ud til to seler. Brug dit mål + ca 5 cm. Bredden skal være ca 8 cm.

d069c991-ed04-407c-ae8f-bee2b75d226e

Du er nu klar til at sy din nederdel sammen. Sy og overlock (eller zig zig hvis du ikke ejer en overlocker) de to lange stykker sammen  ret mod ret så de danner et rør. Har du kun klippet et stykke syer du bare det sammen, så det også danner et rør.

cb578db8-8e31-4afc-b142-787c39be032e

Du skal nu til at lave din løbegang. Fold først ca 1 cm ned. Stryg evt foldet, så det bliver holdt på plads.

bca41436-bc68-44a5-ab0d-90f5f3ea2867

Og dernæst ca 3 cm. Sæt nåle i hele vejen rundt.

3b700848-e78a-4af4-a333-6da3d18d71cc

Du skal nu sætte dig til din symaskine, og sy din løbegang. Sy først helt nede ved ombukket og lad ca 3 cm stod åben, hvor elastikken skal føres ind. Sy derefter ca 2,2 mm oppe oppe mod kanten, så løbegangen dannes. Mål evt med din elastikken, så din løbegang bliver tilpas stor.

11133012-f2f6-44a8-9ed9-38baa80f3f7c

Din løbegang er nu færdig.

a33787a8-f981-456e-a91f-daedf00a6346

Inden du går videre lægger du nederdelen op ved at først folde en cm og så 3 cm . Sy ombukket fast.

Før din elastikken igennem løbegangen, og tilpas længden, og sy elastikken sammen.

bf2c57d0-ec18-4d41-9b0e-79ea0a321a53

Din nederdel er nu færdig, og du skal til at sy dine seler.

03125ba6-2f42-468e-808e-201685f66975

Læg stykkerne sammen ret mod ret og sy dem sammen.

a60b0c86-4423-4d50-962e-4415fc7ccbd8

Vend dem, så retten kommer ud af. Stryg dem flade, så sammensyning kommer til at at ligge på midten (den side som kommer til at vende ind mod barnet).

ff502873-3775-465e-b8c1-68608a358992

Fold enderne op i “selerøret” og sy det fast. Gør det på alle 4 ender. Sy et knap hul på hver sele.

347da241-5866-4ddf-a5ee-318767d6c957

Sy selerne fast på nederdelen. De skal sidde ca et 3-4 cm fra sidesømmen.

22a70ca1-2fd8-4fb4-80a0-11d615f98957

Sy knapper i. De skal sidde på samme sted hvor du syede selerne fast, bare på bagstykket. Sy selerne sammen der hvor de mødes i et kryds. På den måde sider de bedre fast, og falder ikke ned hele tiden.

ea44b472-63cb-4f3d-8627-b69eddea852c

Din nederdel er nu helt færdig, og klar til brug.

d875323c-24cc-4364-9130-0e67938999ee

Brug selenederdel til en bodystocking, som den fine på billeder, som er fra Knast by Krutter og kan købes lige her (reklamelink) eller måske en lækker varm striktrøje.

Min DIY er selvfølgelig til fri afbenyttelse. Deler du dit færdige resultat på instagram eller andre sociale kanaler, tag mig endelig og brug #diymedolinesmor og #olinesmor, så kan jeg nemlig se alle de fine selenederdele i får lavet.

God fornøjelse.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Strikkeopskrift // Mors yndlingscardigan