Strikkebog anmeldelse og en lille konkurrence

Strikkeopskrift // Mors yndlingscardigan

REKLAME

ca058d01-bf84-40cb-b34c-a81154ea1ab0Så blev den endelig færdig. Opskriften på Mors yndlingscardigan. Læs lidt om processen fra start til slut og find link til opskrift i indlægget her.

Jeg har jo allerede hintet lidt om at jeg var i gang med en cardigan opskrift lige her, og nu er den endelig færdig. Det har som altid været en hård, sjov og lærerig proces. Dem som tror at opskrifter er noget som bliver til bare man knipser med fingrene, de kan dæleme godt tro om igen. Det er en møghamrende langsommelig og hård proces.

Heldigvis er resultatet helt i top, og jeg er så glad for det færdige resultat. Jeg har virkelig formået at få mine ideer og tanker om den perfekte cardigan ned på papir, og fået den omsat til en opskrift som er let og forståelige, og hvor det færdige resultat sidder lige i skabet.

Cardiganen er sådan en sag man bare bor i . Den er perfekt til at varme sig indendørs på en kold dag, og her i den kølige sensommer har jeg brugt den som en overgangsjakke enten bare som den er, eller med et langt varm halstørklæde og måske tilsat en dyne eller pelsvest alt afhængig hvad man er til.

Den er også bare den perfekte cardigan fordi man nemt kan justere opskriften så den passer lige nøjagtig dig og dine behov.

Som udgangspunkt går cardiganen til midt på læggen, men ønsker du en kortere model eller er du måske 180 cm høj og bruger en xs og er vant til at lange cardiganer nærmest kun dækker din mås, så er den her cardigan altså den løsning på har ledt efter. For den kan nemt også forlænges, så den passer lige netop din højde.

Du kan vælge at strikke din cardigan på to måder. Enten hvor du strikker frem og tilbage på din pind hele vejen. Det giver en hulens masse vrangmasker, men er du fan af dem, ja så er det bare vejen frem.

Hader du derimod vrangmasker, så kan du vælge at strikke rundt, og klippe op til sidst. Det er nok en teknik der kan give de fleste strikkere megen sved på panden, og jeg har da også selv været en af dem, som indtil fornyeligt holdte mig langt væk fra den teknik. Men efter jeg har kastet mig ud i det, er det jo ingen sag, og verdens nemmeste teknik, når man først lige får prøvet det lidt an.

Der er instrukser til begge variationer i opskriften.

Jeg har valgt at strikke min cardigan op i alpaka og silke/mohair fra Sandnes garn, og det er således også det garn som opskriften tager udgangspunkt i. Det er noget knaldhamrende lækkert garn, og selvom min har været skambrugt siden den blev færdig, så ser den ud som da den var færdig.

Det er bare garn når det er allerbedst, og selvom det ikke er den billigste løsning, så kan jeg kun anbefale, at når man vælger at bruge så mange timer på at strikke noget til sig selv, at så går man ikke på kompromis med kvaliteten.

Ønsker du noget andet garn af forskellige årsager, så er der også masser af muligheder der ude. Tag fx opskriften med ned i din lokale garn forretning, så er jeg sikker på at de nok skal hjælpe dig med at finde et alternativ der passer dig.

Og her vil jeg gerne komme med en lille opfordring om at støtte din lokale garnpusher, og købe garnet der, hvis de hjælper dig med vejledning. Det er altså virkelig dårlig stil at få deres hjælp til at vælge garn, for så at gå hjem og bestille det på nettet bare for at spare en smule. Det kan man ganske enkelt ikke være bekendt.

Ønsker du at bruge original garnet, og bor du ikke lige ved siden af en Sandnes forhandler, så kan jeg kun anbefale at bestille hos Citystoffer, som også har fysisk butik i Aarhus. De har gode priser. Alle kvaliteter og farver på lager, og så sender de stort set det sekund din ordre tikker ind.

Opskriften kan som altid købes på www.strik.olinesmor.dk og sendes med det samme som PDF fil.

Og lige inden i smutter igen, så har jeg lige en lille overraskelse til jer her på falderebet. Citystoffer har nemlig lovet at sponsorere et lille strikkekit bestående af alpaka og silke/mohair nok til at strikke en valgfri størrelse i en valgfri farve, og så smider jeg selvfølgelig opskriften oven i.

Du kan både deltage her på bloggen og på min instagram konto. Du må deltage begge steder, og jeg trækker en samlet vinder.

Deltager du her på bloggen skal du bare lægge en kommentar, hvor i du skriver hvilken farve du vil strikke den i, og så skal du følge Citystoffer  og Olinesmor på Facebook.

Jeg trækker en vinder på søndag d. 15. okt kl 20.

God fornøjelse

PS. Opskriften på Ebbas kjole på billedet kan købes lige her.

   

42 kommentarer

  • Hanne

    Grå🖤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene Christensen

    Vil strikke denne dejlige trøje i en mørk grå

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Solveig olsen

    Flot trøje, som jeg kunne strikke i en koksgrå farve 👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth G

    Jeg vil elske at strikke den i grå – lyserød kunne dog også være smukt her til vinter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Solveig nielsen

    Farve 9644 (brungul) ville være flot til mig 😊 Den skal være i str large.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla Sørensen

    Flot cardigan, ville strikke den i en mørk grå, for her er sorte hundehår uundgåelige, idet vi har to dejlige labrdorer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den er bare så lækker!,
    Jeg ville strikke den i mørke blå. Jeg mangler lige sådan en blå cardigan i min garderobe, så jeg må nok bare i gang uanset ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Sikke en smuk cardigan. Hvis jeg er så heldig at vinde vil jeg elske garn i en mørkegrå farve 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken Sørensen

    Nej, hvor er den fin – Jeg bliver da lige nød til at smide et lod her 🙂 – og hvorfor ikke prøve den i majsgul

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den ser SÅ lækker ud!! Ville elske at strikke den i en lys grå farve der passer til alt!
    Alternativt mørk petroleum, det kunne også være smukt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Irene Sørensen

    Ville elske at strikke denne til mig selv i en fin mørk grå.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla Overgaard

    Nu har jeg efterhånden strikket en fuld garderobe til min datter Esther på knap 5 måneder, en hel del af dine opskrifter. Det ville være så dejligt med et ego-projekt og særligt denne super fine cardigan! Den skulle strikkes i en gammelrosa eller en flot lysegrå 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Bergstrøm

    Jeg er dybt dybt forelsket i denne super lækre cardigan og det er lige hvad jeg har ledt efter. MÅ simpelthen bare igang. Jeg vil strikke den i sort – selvom det er lidt omstændigt med et sort projekt på vinteraftner 🙂 Jeg har allerede købt opskrift… tak for den 🙏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Mortensen

    Jeg ville satse på en brændt karry, det er langt væk fra min comfort zone, som bare er grå i alle nuancer😳men en gang imellem må man bare prøve noget nyt😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Øj hvor ville jeg elsker sådan en cardigan. Tror jeg ville strikke den i en lys grå alparka og kid mohair fra sandnes garn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jill Jønsson

    Hej
    Hvor er det bare en fin cardigan, hvis jeg vinder så skal den være i grå 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte H

    Hvor er den fin, en cardigan man får lyst til at bo i hele vinteren. Hvis jeg kunne vælge frit på alle hylder, ville jeg vælge alpakka i farven mosgrøn (9573) og silkmohair i mosgrøn (9573) 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie Hansen

    Jeg er tosset med rosa, og tosset med denne cardigan 😍 så jeg skulle da helt sikkert prøve de nye 4023 rosa farver fra sandnes. Det ville være den perfekte kombi!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Hjorth

    Vil være skøn i en helt mørk lilla ( 4855 ) + mohair silk i den der passer bedst 😉 Lækker sag at “bo” i 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hildigunnur

    Alpakka Blæk og inkblå (6863) silk/mohair (hvis den kan købes ind 🙂 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Så er opskriften klikket hjem. Nu håber jeg virkelig at jeg kan finde ud af at strikke den.
    Den er så fin. Ønsker dig et godt salg. Fornemmer der er mange der har siddet og ventet på opskriften. Du er så sej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Jeg tror det skulle være Blæk alpakka (6063) sammen med Petrol silk/mohair (7572).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • GITTE BÆKHØJ

    SUPER FLOT OG LÆKKER CARDIGAN. JEG KUNNE TÆNKE MIG DEN I SENNEPSGUL 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sultan Oruc Wood

    Den er super fed! Ser så dejlig ud 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Jeg vil elske at strikke den i grå.
    Jeg har aldrig prøvet at klippe op men det lyder fristende for at slippe for så mange vrangmasker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanna

    Sennepsgul!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Det er sådan en fin cardigan ♡ Så vidt jeg husker har jeg for mange år siden strikket 2 trøjer rundt og klippet op til cardigan. Måske jeg skulle prøve det igen, for jeg er virkelig ikke fan af vrangmasker og derfor strikker jeg for det meste sweatere på rundpind… undtagen til børnebørnene… de er under 2 så det er ikke så uoverskueligt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dorthe

      Hov! Jeg glemte at skrive, at jeg gerne vil strikke en grå mors yndlingscardigan 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Vil strikke den i sort, da jeg klart vil få brugt den mest:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Så lækker! Jeg ville elske at strikke den i mørk lyng med sort mohair til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne schou

    Vil super gerne strikke en small i grå

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ragnhild Modigh Hansen

    Ville elske at strikke denne smukke cardigan i mørkegrå.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Esther Grønberg

    Jeg tror da bare lige at jeg vil strikke den i mørkegrå. Så passer den fint til “det hele” når jeg så godt kan lide at iklæde mig tøj i forskellige farver.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone Runge Karlsen

    Jeg vil gerne strikke den i farven marineblå🍀🍀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Da ville jeg gjerne strikket den i melert kalk, farve 2320 🙂 den skal strikkes uansett, men en konkurranse er jo aldri å forakte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Det er nemt, for jeg følger allerede både Olinesmor og citystoffer på Facebook 😁
    Det ligner en rigtig lækker cardigan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den er simpelthen så fantastisk lækker!! Og jeg ønsker mig at strikke den i peteol/petroleum. 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg vil strikke den i mørk gråmeleret

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Jeg ville strikke den i silk mohair: dyb blå og alplakka: blæk 🙂
    Gad så godt at begynde på cardiganen den er perfekt her til vinter 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne Juhl

    Det er virkelig en fin sag, du der har begået! Jeg drømmer om, at strikke den fantastiske cardigan i en smuk okker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olivia

    Jeg tror jeg ville strikke den i mørk gammelrosa 😍😍😍 det er i hvert fald en rigtig flot farve 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Åh, jeg drømmer SÅ meget om at få lov at strikke den cardigan. Går hele tiden og vurderer om jeg lige har råd til et lidt smådyrt projekt lige nu, så det ville være intet mindre end fantastisk at vinde dette kit! 🙏 Jeg ville elske at strikke den i støvet pistasje (alpakka), måske sammen med støvet lys blå (silk mohair). Jeg krydser og krydser! ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Strikkebog anmeldelse og en lille konkurrence