Verdens fineste nederdel

Strikkeopskrift // plisseret kjole

REKLAME

plisseret kjole

Så er det endnu engang strikkeopskrift tid på Olinesmor, og denne gang byder jeg på en fin og simpel kjole, som jeg har valgt at kalde plisseret kjole.  

Det har været en hård og lang fødsel, som jeg allerede har skrevet et lille indlæg om lige her, men nu næsten et år efter jeg første gang slog masker op til “Plisseret kjole” er opskriften nu endelig klar.

Jeg tror aldrig jeg har været så lang tid om at lave en opskrift nogle sinde før. Normalt tager processen et par måneder, men denne gang tror jeg næsten vi er oppe på 11 måneder.

Men det har været det hele værd, og jeg er så glad for at jeg ikke opgav undervejs, for det må strikkeguderne vide, at jeg var ved at gøre rigtig mange gange. Godt nok er jeg en tålmodig sjæl, når det kommer til mit strikkeprojekter, men det her testede nu alligevel grænserne gevaldig meget af.

Kjolen er blevet lige som jeg forstillede mig, og noget nær den fineste kjole jeg nogensinde har set. Simpelt, men alligevel meget smuk.

Plisseret kjole er forholdsvis nem at strikke. Du skal bare kunne strikke ret og vrang og lave noget indtagninger, sådan meget groft sagt. Men så skal du tilgengæld væbne dig med masser af tålmodighed, for med et skørt med flere hundrede masker, så går det bare ikke særlig stærkt.

Tilgengæld er resultatet det hele værd, og du får en kjole som de fleste selv meget strik forskrækkede piger overgiver sig til kjolen og dens skørt med masser af sus og strut i, og inden du ser dig om, så går de ikke i andet, og du må slå op til endnu en.

Plisseret kjole kan fx strikkes i Knitting for Olives merino uld, som er noget garn som jeg først for nyligt har stiftet bekendtskab med, og jeg må indrømme at jeg er helt vild med det. Løbelængden er lang, fantastisk kvalitet og de smukkeste farver. Hvis i ikke allerede har prøvet det, så må i altså love mig, at i snart gør det. Men pas på, det garn er altså stærkt vanedannende. Så ved i det.

Opskriften på plisseret kjole kan som altid købes lige her.

Processed with VSCO with f2 preset

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens fineste nederdel