Strikkeopskrift // Sol og sommer kjole

Nyt fra egostrik fronten

egostrikJeg har lige netop i dette sekund sendt mit nyeste egostrik projekt til teststrik, og hvor er det bare en fantastisk følelse. Nu kan jeg bare læne mig tilbage og se hvad mine dygtige teststrikkere får produceret.

At sende noget i teststrik er lidt af en blandet fornøjelse. En blanding af glæde og stor nervøsitet. Det er jo min baby jeg sætter fri og lader andre passe på, men samtidig så er det også en stor forløsning af mange timers intensivt arbejde som nu bærer frugt, og som kommer videre til næste stadie.

Strikkeopskriften som denne gang skal teststrikkes er mit nyeste egostrik projekt. En cardigan i et tidsløst men samtidig moderne design. En sådan cardigan som de fleste kvinder altså skal have i deres garderobe.

Ideen til at lave en cardigan opskrift er faktisk ikke min egen. En dag slå Mie, som er en af mine dygtige teststrikkere noget op i min tesstrikke gruppe på facebook. “Camilla kan du ikke lave sådan en basis cardigan, sådan en som alle kvinder bare bør eje”.

En sådan udfordring siger jeg naturligvis ikke nej til, og gik så i tænkeboks. Cardiganen skulle nemlig ikke bare være sådan en tradition raglan cardigan, som allerede findes i mange versioner der ude. Men samtidig skulle det også være en enkelt og lidt minimalistisk model.

Så en dag kom jeg i tanke om Acne’s Raya cardigan. Jeg har selv ejet op til flere versioner af den, men har altid endt med at sælge den videre ret hurtigt igen, simpelthen fordi pasformen bare ikke passede mig.

Den er nemlig uber oversized, og selvom jeg altid købte en xs for netop at komme det oversized fit lidt til livs, så sad den bare aldrig helt godt på mig.

Jeg tænker at hvis du er 180 høj og vejer 60 kg, så har den sikkert verdens fineste pasform, men hvis du er 165 høj og ikke er ejer af verdens tyndeste krop, ja så er den pasform bare ikke særlig klædelig.

Derfor gik jeg i gang med at designe min egen og mere klædelige version af Acnes Raya.

Et par måneder senere, og mange timers arbejde senere, som delvist er udført af min nye strikkemedarbejder er opskriften nu helt klar til teststrik, og jeg er klar til at vise og nu er min helt egen og mere klædelige version af Acnes Raya sendt i teststrik, og jeg glæder mig som et lille barn til opskriften er helt færdig.

Den strikkes op i Alpaka og Mohair/silke fra Sandnes garn, hvilket er noget nær den lækreste combo jeg kender. Ultra blød og så holder garnet sig bare så fint.

Den strikkes på pind 6 og med en strikkefasthed på 16 m = 10 cm, så behøves man ikke frygte et evigheds projekt. Det går faktisk ret stærkt.

Processed with VSCO with f2 preset

En anden fantastisk ting, som jeg personligt er meget fan af, er at den strikkes rundt og dermed undgår du næsten helt vrang masker. Når man skal strikke omkring en meter glatstrik, så kan det altså være en kæmpe dræber, hvis hver anden pind er en vrang pind.

Eneste minus er når den skal klippes op til sidst. Jeg har aldrig gjort det gør, og jeg må indrømme at jeg var et rystende nervevrag da jeg satte saksen i min cardigan. Heldigvis gik det som en leg, og jeg må indrømme at jeg skælder mig selv lidt ud over, at jeg aldrig har gjort det før. Det er jo så nemt.

Hvis i vil følge med i processen, så kan i følge med under #morsyndlingscardigan. Jeg kan godt love jer at der snart vokser nogle meget fine version frem. Jeg er personligt meget fristet til at give mig i kast med en mere i verdens fineste lyserød.

Processed with VSCO with f2 preset

   

1 kommentar

  • Så lækkert Camilla – jeg gad virkelig også godt at lave den i den der lyserøde combi, den er vikrelig fin, glæder mig til at se den strikket op.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Strikkeopskrift // Sol og sommer kjole