Kreative planer for efterår/vinter 2017

Kom i gang med at sy og strikke

syNoget det jeg bliver allermest glad for er når i skriver at jeg har været med til at give jer det sidste spark til at komme i gang med at enten strikke eller sy eller måske endda begge dele. Jeg vil gerne inspirere flere, og i indlægget her tipper jeg om to gode projekter, som begge er nemme og meget begynder venlige, og som samtidig er yderst anvendelige og meget fine.

Det er efterhånden ret ofte, at jeg får beskeder fra glade læsere om, at jeg har været medvirkende til, at de har fået lysten til at komme i gang med at strikke og/eller sy, og det gør mig simpelthen så glad. Tænk at jeg kan være med til at sprede lysten til at genoptage de gamle håndværk, som mange måske ellers ville uddø med vores bedsteforældres generation.

Det jeg ofte hører er, at i har svært ved at finde ud hvad jeres første kreative projekt skal være. I vil gerne finde noget som er forholdsvis let, og som ikke får jer til at miste modet inden i overhovedet er gået i gang. I vil også gerne lave noget som  er klædeligt og anvendeligt. Det er også vigtigt at man ikke skal ud og investere i alt muligt udstyr inden i kan gå i gang. Det gider i altså heller ikke, for tænkt hvis jeres kreative projekt ikke bliver en succes.

Et af de projekter jeg oftest anbefaler er at enten sy eller strikke en lille krave. Det er et projekt som er forholdsvis overskueligt, som ikke koster en formue i udstyr, og som de allerfleste vil kunne lave uden de helt store kreative kunstskaber.

Strik en krave

Hvis du gerne vil i gang med at strikke en krave, så har jeg allerede op til flere forskellige opskrifter, som alle er ganske nemme og perfekte begynder projekter. Jeg kender fx op til flere, som har formået at strikke Lille Elviras krave som deres allerførste projekt. Den ser måske svær ud, men lad dig ikke bedrage den er faktisk forholdsvis enkel, og så har jeg gjort en dyd ud af at lave en nem og forståelig opskrift, hvor det ikke kræves at man har et forudgående kendskab til strikkesproget inden man går i gang.

Kraverne kan strikkes af en meget lille rest garn, og kan fx bruges både som bare små pynte kraver, men også som savle kraver. Især det sidste brugte jeg dem meget til i de perioder hvor Ebba fik tænder.

Find alle mine krave opskrifter lige her.

Sy en krave

Hvis du i stedet gerne vil i gang med at sy, så har jeg optil flere DIY’s, hvor af op til flere af dem er meget begyndervenlige. En af dem som jeg særligt vil fremhæve er den lille krave, hvor det eneste der kræves er en lille rest bomuld, et kantbånd, lidt tråd, en symaskine og så min krave DIY, og så er det ellers bare i gang bevæbnet med lidt gå på mod og så har du ellers inden for kort tid verdens fineste lille krave.

Hvis du sidder der ude med en trang til at lære at strikke eller sy, så kan du godt glæde dig, for netop det er noget jeg vil sætte meget mere fokus på her på Olinesmor. Både i form af DIY’s og turtorials, men også i form af mere inspiration og generelt flere indlæg, som har en kreativ indlæg. Så glæd jer bare, og følg endelig med.

 

   

1 kommentar

  • Louise

    Jeg har nok skrevet det før, men gør det gerne igen; du inspirerede mig til at komme igang med at sy. Jeg købte en symaskine sidste år, og selvom jeg stadig er meget begynder, så synes jeg det er så hyggeligt at sy. Har brugt din opskrift på babyshorts, romper, hårbånd og scrunchie. Jeg overvejede også at lære at strikke for 1,5 års tid siden, men det blev hækling i stedet og på sin vis også inspireret af dig. Måske mit næste projekt skal være at lære at strikke – jeg ser i hvert fald meget frem til din strikkeskole 🙂
    Tak for en altid fin blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kreative planer for efterår/vinter 2017