Om at holde sommerferie

Hej fra all inclusive land

Processed with VSCO with f2 presetEt lille hej fra mig. Direkte fra all inclusive land, hvor vi efterhånden har tilbragt nogle dage. 

Lad mig slå ind ting fast. Det her all inclusive bliver aldrig min kop the, men selvom jeg nødig vil indrømme det så er der også fordele. Lad os starte med det negative:

Reservationer af liggestole fra kl lort om morgen. Helt ærligt jeg forstår det ganske enkelt ikke. Hvis nu folk lod være med at optage en stol på et tidspunkt hvor de reelt ikke har brug for den, så ville der jo være stole nok til alle hele tiden.

Buffet. Helt ærligt hvem har brug for alt det mad. Det værste er det såkaldte tema aftener. Hvem fanden gider sidde spise nachos eller dårlig sushi, når man sidder på en ø med en fantastisk mad kultur, og med de lækreste lokale råvarer.  Lidt salat, lidt feta ost og lidt grillet kød måske krydret med et par lokale retter, er reelt alt hvad jeg har brug for her i Grækenland.

Larm. Jeg får seriøst stress af al den larm. Musak eller lyden af 100vis af mennesker som taler sammen.

Swimmingpools. Helt ærligt hvem sætter egentlig pris på at bade i en suppe af klor og børnetis.

Og lad os så tage det positive:

Buffet. Lets face it. Børn gider ikke sidde på restaurant og vente på mad. I al fald ikke en af mine børn (gæt selv hvem). Når de er sultne, så er de sultne og så skal maden helst være serveret for 5 min siden. En anden fordel er udbudet af mad. Der er næsten altid nået der kan fortæres af selv de mest kræsne børn, og så er der mad ro. Hvis den strategi glipper, så er is buffeten aldrig mere end et par skridt væk, og så er der med garanti mad ro (har jeg hørt… host host).

Swimmingpools. Ja mine børn elsker åbenbart tis og klor supperne. Det er i al fald her de tilbringer det meste af dagen, mens mor her arbejder på hendes tan, og strikker en pind eller to. Selv lille Ebba kaster sig frygtløs ud i bølgen blå, og svømmer glad afsted kun i ført hendes gyselige hello kitty luffer.

Snack baren. Begge mine børn er møg dårlige til at spise til måltiderne, og så er det altså bare pisse smart at have adgang til en snack bar fra morgen til aften. Det sparer mange penge og frustrationer. Jeg har ikke tal på hvor mange pizzaer vi har smidt ud da vi var i Thailand, for så at stå med et sulten barn bare en halv time senere. Det problem har vi ikke her. Der bliver bare fluks hentet mere pizza og vandmelon, og så 1 2 3 vupti har man to små mætte bæster.

Børneklubben. Oline er for første gang gammel nok til at komme i børneklub alene. I går blev der fx spillet uno og malet pasta med to meget søde unge russiske piger, og Oline fik imponeret dem med at tælle til 10 på engelsk.

Børn. All inclusive steder vrimler det næsten altid med børn i alle aldre. Det betyder masser af legekammerater, og ikke mindst så er der altid minimum et barn som skriger højere end ens eget.

Så selvom jeg nogle gange river mig selv i håret over all inclusive land, så må jeg jo indrømme at jeg faktisk nyder ferien rigtig meget. Mine børn er glade, og så er jeg også glad.

Det betyder dog ikke at jeg ikke glæder mig til den dag, hvor mine børn er klar på andet end tis og klor svømmeturer og is buffet morgen middag og aften.

Over and out her fra.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at holde sommerferie