Strikkeopskrift // små basis bloomers

Verdens fineste små mamelukker

mamelukkerFor snart et år siden udgav jeg opskriften på Albas mamelukker. Nu er opskriften opdateret og endnu finere og nemmere end den var før.

Udover at have gang i 4 nye opskrifter, som hver især er på deres forskellige stadie, så har jeg også gang i en større gennemgang af mine gamle opskrifter. Man kan ikke ligefrem sige at jeg keder mig.

Da jeg startede med at lave strikkeopskrifter for snart to år siden var jeg på meget gyngende grund, og i dag kan jeg virkelig beundre mig selv for at kaste mig ud i det. I bagklogskabens klare lyse anede jeg jo overhovedet ikke hvad jeg lavede.

Man lærer hele tiden som almindelig strikker og som strikkedesigner, og jeg har lært virkelig meget siden jeg startede med at lave opskrifter, og jeg har stadig rigtig meget at lære.

Derfor har jeg kastet mig ud i en gennemgang af alle mine opskrifter. Nogle bliver bare rettet til, andre får en større overhaling og bliver måske helt ændret og andre får bare tilsat lidt ekstra strikkegejl, som faktisk da En lille basis dragt fik tilføjet en version med lange ben.

Denne gang er det opskriften på Albas mamelukker som har fået en lille tur., og i den forbindelse har jeg strikket et nyt par til Ebba.Jeg har strikket dem op i Tante Grøns bomuldsgarn blomsterfrø, som giver det lækreste blødeste resultat. Perfekt til sommerstrik, og perfekt til små krudtugler, hvis tøj ofte kræver en tur i vaskemaskinen med vaskepulver med masser af effektive enzymer, som ville ødelægger et hvert uldgarn.

Jeg har ændret lidt i opskriften. Nogle ting er gjort lidt anderledes, som fx elastikkens bredde og flæsens afslutning i benene. Især flæsens afslutning, som nu har fået en fin picot kant, er jeg helt pjattet med. Den afslutning giver altså den fineste blonde agtige effekt.

Processed with VSCO with f2 preset

Så nu er der ingen undskyldning for at komme i gang med at strikke fine mamelukker til små lækre sommerben.

Alle der har købt opskriften på Albas mamelukker via min nye hjemmeside skulle gerne få den opdaterede opskrift helt automatisk. Har du købt via den gamle side Littlevintageknits, så skal du blot skrive en mail til mig med dit gamle ordre nummer, så skal jeg nok fluks sende opskriften til dig.

Opskriften på Albas mamelukker kan som altid købes lige her

Processed with VSCO with f2 preset

Gem

Gem

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Strikkeopskrift // små basis bloomers