Om sygdom, opdaterede strikkeopskrifter og en popcorn kjole

Om sommerferie og Ebbas sommerdragt

sommerdragt

annonce

Så er der nyt om året sommerferie som nu er i hus, og i den anledning har jeg fundet en gammel sag frem fra gemmerne inspireret af denne søde dame. Alt sammen i dette lille indlæg fra mig.

Så er det officielt. Hele min lille pukkelryggede familie drager endnu engang mod charter land til sommer. Det bliver jo helt fantastisk. Ikke fordi jeg er 110 % solgt til charterferie formen, men fordi det er en chance for at komme lidt væk og få lidt sol og varme på vores alle sammens blegfede kroppe. Det der med sol og varme er jo ikke lige frem noget den danske sommer er særlig leverings dygtig i.

Sidste år var vi også afsted, og vi havde virkelig en dejlig ferie. Børnene fik leget, badet og spist masser af is, og de voksne fik en lille chance for at tilbringe bare en smule tid på langs, og det er jo ikke at kimse af.

Det bliver  dog aldrig min favorit ferie form, men jeg har accepteret at med så små børn som mine, så er bliver det altså den ferieform som nok er allerbedst for alle parter. Så må de store eventyr vente nogle år endnu.

Vi tager til Kreta denne gang, og skal bo på det her her hotel. Jeg er meget spændt for på det, for billederne er ikke særlig gode, og jeg har lidt svært ved at finde information om hotellet ud over et par meget blandede anmelder på Tripadvisor, men Apollo har sikret os om at det skulle være toppen af poppen på Kreta, og det må vi jo så tro på. Uanset hvad så glæder vi os bare så meget, og vi skal nok få en fantastisk ferie.

I den forbindelse skal jeg have styr på pigernes sommer garderobe. Olines er nem nok. Hun kommer i H&M og få lov til at vælge 5-6 af de der tank top kjoler til en sølle 50’er. Dem tager hun på uden brok og så er den ged barberet uden at ruinere mor her, og ungen er glad. Rent win win altså.

Ebba derimod hun slipper ikke så let. Jeg skal nyde at den måske er den sidste sommer hvor jeg kan klæde hende på ligesom jeg ønsker det. Til næste sommer står jeg nok i H&M med to tøser i stedet for en. Suk altså.

Så den får fuld gas. Masser af liberty, små dragter og sommer kjoler. Både strikkepindene og symaskinen kommer til at gløde. Hun kommer til at blive verdens fineste lille sommerpige.

En af de ting jeg bare skal have på pindene er Ebbas sommer dragt. Egentlig havde jeg svoret at jeg aldrig skulle strikke den igen. Processen med at få opskriften klar var virkelig opslidende og til sidst hang den opskrift mig så langt ud af halsen.

Men nu har jeg fået den lidt på afstand, og da jeg her den anden da så Signes  søde pige i den, så blev jeg helt forelsket på ny, og for straks op og flåede Ebbas gamle ud af skabet, og forsynede den med nye pom pom’er, og så var den ellers klar til brug.

Dragten er jo egentlig lavet som en sommerdragt fordi den er strikket i bomuld, men den kan sagtens laves i en vinter version, så strikker du den bare i noget lækkert uld, smækker en fin body og et par smukke strømpebukser på ungen, og så er Ebbas sommerdragt lige pludselig blevet til Ebba vinterdragt.

Easy peasy.

Dragten er egentlig nem nok at strikke. Når du først lige får placeret de første små “vrang pyramider”, så kører det altså der ud af.

Dragten kan piftes op med strikkede snorer påsat pom poms gerne i en helt anden farve end resten af dragten. Det giver altså lige et ekstra pift til den i forvejen fine dragt.

Som altid kan opskriften købes lige her, og i anledning af at sommerferien i hus har jeg valgt at nedsætte opskriften til bare 25 kr. Normal pris 40 kr. Tilbuddet gælder indtil 1. marts, hvor prisen igen stiger til 40 kr.

God strikkelyst.

Gem

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om sygdom, opdaterede strikkeopskrifter og en popcorn kjole