Om min Ebba og lidt om en lille krave

Mens vi venter på mors flæsebluse

 

Processed with VSCO with f2 preset

annonce

I er mange der venter der ude der går og venter på at jeg får nosset mig sammen til at gøre opskriften på Mors flæsebluse færdig. Der er ligefrem nogle der allerede har købt garn, og nærmest sidder klar med strikkepindene fremme.

Sagen er bare den at ting tager tid. Det tager tid at samle trådene fra teststrikkernes tilbagemeldinger, få rettet det hele til og få læst korrektur, og det er bare tid jeg ikke har lige fortiden.

Begge børn har nemlig valgt at blive syge på samme tid. Host, skrig og skrål, snot og febervarme børn er min virkelighed lige fortiden, og så lige krydret med at de begge sover virkelig dårligt. Når de ikke på skift skriger og klynker, så kæmper de en indædt kamp om at hale den største nytårstorsk i land. Normalt elsker jeg at sove i smørhullet mellem de to, men lige fortiden, så er det dæleme røv og nøgler, og mit overskud er absolut lige nul.

Derfor må i vente lidt endnu.

Men jeg håber at jeg måske får tid til at arbejde en lille smule her i weekenden, og mandag skal jeg så, hvis jeg altså har raske børn, nok få den opskrift gjort helt færdig. Så hæng i. Mandag aften bliver den udgivet med 99 % sikkerhed.

Indtil da må i kaste jer over nogle af mine andre opskrifter, og i den forbindelse må jeg altså fremhæve den lille Flæsedragt, som jeg faktisk her har strikket helt uden flæser. Sådan kan den nemlig også strikkes, hvis man ikke lige er så meget til flæser. Dragten har nemlig en rigtig fin pasform, og er i sig selv rigtig fin. Strikker du den uden flæserne, så kan den også sagtens bruges til drengene. Tænker den ville være så fin i en dueblå eller måske en mint til en lille dreng.

Dragten kan fx strikkes i Lerke garn (reklame link) fra Dale. Det er altså noget lækkert garn, og så findes det i de skønneste farver. Vær dog obs på at Lerke garn har en lidt kort løbelængde, så du skal købe lidt mere garn end der foreslås i opskriften

Du kan også bruge Drops baby merino (reklame link), som er et lækkert garn med en lang løbelængde og til en fin pris. Du kan dermed strikke dragten til en ret fin pris.

Glæder mig til at se en masse fine Flæsedragter både med og uden flæser ude i det danske land, og så glæder jeg mig til på mandag, hvor jeg forhåbentlig endelig er klar med opskriften på Mors flæsebluse.

Processed with VSCO with f2 preset

Gem

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om min Ebba og lidt om en lille krave