Om egostrik, rod og lidt om julestemning

5 år lige om lidt

5 årFor 5 år siden anede jeg ikke hvad der ventede mig. Jeg sad der med min tykke mave og ventede på at det skulle blive juleaften. Føde skulle jeg ikke før engang sidst i januar, så det var bare om at nyde den sidste tid.

Men sådan skulle det ikke være. Min lille pige kunne slet ikke vente med at komme ud og møde os, og kl 21 juleaften kom min lille fugle unge til verden. 2550 g og 48 cm født i uge 35 +4.

I dag 5 år senere er hun ikke længe en lille fugleunge. Hun er en stor pige. Med egne meninger, masser af humor, kærlig og med store forhandlings evner. Hun skal nok blive til noget meget stort en dag. Det er jeg helt sikker på.

Det meste af hendes liv har hun været en del af denne blog. I har hørt om hendes første tænder, de første skridt, slemme tiger spring og masser af trods alder.

I lang tid har hun været fraværende både herinde men også på min IG konto, og det kommer kun til at fortsætte.

Lige om lidt starter hun nemlig i skole. Et nyt kapitel starter for min lille pige. Lige om lidt er hun en skolepige med sit helt eget liv, og hun tager så småt de første spæde skridt væk fra min trygge favn.

Det med at hun skal starte i skole har været en svær pille at sluge for os. I det hun er født i 2011 og ikke i 2012 som hun jo egentlig burde være, så står hun til skolestart i foråret 2017 i stedet for 2018. Jeg tænker, at sådan har de fleste forældre det vel egentlig. At det der med at ens barn skal starte i skole bare er en mega angstprovokerende ting. Det er jo ligesom både slutningen og starten på en æra. For os har den bare fået et ekstra tak op ad, fordi hun jo egentlig ikke skulle være startet, hvis hun nu ikke havde haft så travlt med at komme ud den juleaften for 5 år siden.

Men nu er beslutningen taget. Hun starter i forårs SFO til marts. Det skal nok blive godt. Hun er klar, og det skal hendes forældre nok også blive.

Det skal hun have lov til at gøre uden at tusindvis af mennesker kigger med. Hun vil selvfølgelig stadig blive nævnt herinde, hun er jo en stor del af mit liv, og jeg kan da ikke afvise at jeg viser et enkelt billede af hende i ny og næ på min IG. Men den der konstante eksponering den er slut prut finale, og hun skal nu have så meget fred som muligt til at leve hendes helt eget liv.

Og så vil jeg ellers lade jule og fødselsdagsfreden sænke over vores lille familie og glæde mig til både juleaften og fødselsdag på en og samme dag.

PS: I kan læse hendes fødselsberetning lige her

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om egostrik, rod og lidt om julestemning