Blog anbefaling // My scandinavian tribe

Om at være taknemmelig for det man har

Processed with VSCO with f2 presetEgentlig havde jeg skrevet et andet indlæg, som jeg havde tænkt mig at udgive i dag. Men det er lagt på hylden for nu, og i stedet får i dette.

Før jeg fik børn bekymrede jeg mig sjældent om noget som helst. Krig, katastrofer, hungersnød gik min næse forbi. I stedet fyldte svære valg som hvilke sko skulle jeg tage på i morgen og hvor mange drinks skulle jeg drikke i weekenden.

Så fik jeg børn og langsomt kom den virkelige verden snigende. En verden som er hamrende uretfærdig. En verden hvor mennesker slår hinanden ihjel, hvor børn dør af sult inden de overhovedet når at opleve livet og hvor problemer som hvilken sko man skal tage på i morgen er en fjernt fatamorgana.

Nogle gange skal jeg virkelig passe på. Ikke at tænke for meget over al den uretfærdighed som denne jord tilbyder sine beboere, og der er også dage hvor jeg tænker over om det overhovedet var særligt fornuftigt at sætte børn i verden. For hvilken verden er det de skal vokse op i.

Jeg forsøger ikke at lade de tanker fylde alt for meget. Ellers ville jeg jo blive vanvittig. Har jo også et liv der skal leves og to små børn som jeg skal være en god mor for. Og så kan jeg jeg jo heller ikke redde hele jorden sådan alene kvinde.

Men jeg gør hvad jeg kan. Herfra min lille trygge rede. Jeg donerer et fast beløb hver måned til Unicef, og jeg giver gerne ekstra når det kræves. Det er dæleme det mindste jeg kan gøre her midt i min overflod.

I dag har jeg givet lidt ekstra. For i dag har ordet Aleppo runget i mit hoved som et kæmpe stort ekko man ikke kan lukke ørerne for, og jeg har slet ikke ord for hvor tragisk den situation er som indbyggerne i den by befinder sig i.

Bare tanken. Tænk hvis det var mig og mine børn. Tænk at skulle leve med den virkelighed, at lige om lidt er det hele måske slut. Ikke at skulle se sine børn grine mere. Ikke at skulle putte sig ind til dem og ikke at skulle se dem vokse op. Det er så ubærligt.

Heldigvis sidder jeg her i min dejlig bløde sofa. Mine børn sover trygt i deres senge, og i morgen tidlig skal jeg igen mødes af deres glade små ansigter. Det er en luksus. Det minder sådan en dag som i dag mig om.

Kan det lige som mig undvære en lille skilling, så send lidt penge til de organisationer som arbejder på at hjælpe hvor der hjælpes kan. Støt fx Unicef med 150 kr ved at sms’e ALEPPO til 1900 eller Røde kors med 200 kr ved at sende SYRIEN til 1240.

Og nu vil jeg gå op og give mine børn et ekstra kys og kram og minde mig selv om hvor heldig jeg egentlig er.

Gem

Gem

Gem

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blog anbefaling // My scandinavian tribe