Endnu en status og en anmeldelse af Kurio Tab 2

Om vores køkken og bolig styling med Eva Solo

Processed with VSCO with f2 presetannonce

Når jeg ikke står i maling til halsen, så bruger jeg det meste af min tid på at søge inspiration til indretning af vores nye hjem. Især køkken delen fokuserer jeg meget på lige fortiden. Så læs lidt om vores køkken, og så har jeg et tip til hvor du kan finde inspiration til boligindretning.

Jeg har svært ved at beskrive min stil. Den er nok et godt mix af design, retro, loppefund og Ikea. Generelt får jeg røde knopper af ting som bliver alt for populære. Der skal i al fald ingen String reoler ind i mit hjem og ej heller ingen Nicolas Vahe produkter. Ikke fordi jeg som sådan har noget i mod de ting. Men simpelthen fordi jeg ikke kan åbne mit instagram feed uden at få skudt i stilleben med Nicolas produkter lige i hovedet, og hvis de så end da er placeret på en String reol, så er det bare helt galt. Så er jeg på grænsen til anafylaktisk chock.

Lige fortiden fokuserer jeg meget på vores køkken. Det er endelig ved at være på plads. Vi har jo som skrevet før købt et Ikea køkken. Jeg er vild med Ikeas funktionalitet, og ikke mindst prisen. Især prisen fordi  den  jo har gjort, at vi har budget til at gå lidt amok med fronterne. Vi har stadig ikke taget den helt endelig beslutning, men vi er da nede på 2 valgmuligheder nu. Enten savskåret røget eg eller bruneret tombak. Begge fra Reform. Fronterne bliver den absolut dyreste del af vores køkken.

Uanset om vi vælger det ene eller det andet, så bliver det et meget mørkt køkken, og det er helt bevidst. Vores er helt hvidt nu, og jeg kan mærke at for mig er hvide køkken bare så meget passé. Er klar til at få over til “the dark side”.

Som tidligere skrevet havde vi drømt om en rå beton bordplade, men vi må sande at budgettet bare ikke er til, at vi bruger 50000 kr på en bordplade lige nu. Så det endte med at blive en møgkedelig grå laminat bordplade fra Ikea til den nette sum af 6800 kr. Behøves jeg igen at sige at jeg elsker Ikea. Jeg drømmer stadig om den lækre beton bordplade, og hvem ved, måske den alligevel en dag bliver min. Man har vel lov til at drømme.

Gulvene skal vi også have gjort noget ved. Lige nu er der fliser på, men de fliser har jeg bare set mig gal på. Det er sådan lidt brun melerede i det på sådan en lidt italiensk landkøkken agtig måde. Allerhelst ville jeg have revet hele lortet op, men da der er gulvvarme under, og da fliserne er gennemgående helt ned i entreen, så ville det være et kæmpe og meget dyrt arbejde at få dem skiftet ud.

Så lige nu leger vi med tanken om enten at lægge fliser oven på eller måske få dem spartlet eller hældt noget beton over. Men uanset hvad så er vores penge sluppet op, og det projekt må vente til næste år. Så må jeg leve med mine landkøkken fliser lidt endnu. Selvom det godt nok er svært.

Vi kommer ikke til at have nogle overskabe i køkken, men i stedet skal vi have sat hvide slagteri fliser op på hele den ene væg, og så skal der være hylder på hele væggen. Det har jeg faktisk drømt om længe, og har mange gange været ved at rive overskabene ned her i lejligheden, men har aldrig fået det gjort.

Går allerede og drømmer om at fylde mine hylder med lækre nye gryder og mit porcelæn fra Royal Copenhagen. Elsker den enkelthed og samtidig liv sådan nogle hylder kan give et rum. Glæder mig til at “dimse rundt” og få det hele til at se indbydende ud.

Hvis du mangler inspiration til hvordan sådan en reol kan se ud, så kig med i videoen her, hvor  bolig stylist Louise Riising viser dig hvordan du netop styler sådan en åben reol:

Ind på Eva Solo’s hjemmeside finder du faktisk et hav af videoer, hvor du finder masser af inspiration til hvordan du inddrager deres produkter i din bolig styling. Både på den traditionelle måde, men også den lidt mere utraditionelle måde. Se fx hvordan man kan bruge ens porcelæn på en helt ny måde:
Hvis du vil se lidt mere til min boligstil, og hvad der inspirerer mig, så kan du kigge forbi min Pinterest, hvor jeg forsøger at samle alle de ting som inspirere mig både inden for mode, strik, syning og bolig indretning.

Og så vil jeg ellers hen på sofaen og drømme mig frem til om 2 uger hvor jeg forhåbentlig sidder i mit nye køkken og endelig kan slappe af.

Indlægget bringes i samarbejde med Eva Solo

Save

Gem

   

2 kommentarer

  • Tanja

    Har du overvejet at male fliserne? Ja ja ved gost det er mere maling, men altså så var de da ikke den ser fesne brun ting. Mim svoger og svigerinde malede for mere end 10 år siden deres fliser og de holder altså stadig, så holdbarheden skulle der ikke være noget med ☺ glæder mig til flere spændende billeder ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Det har vi faktisk også overvejet og hvis de andre løsninger bliver for dyre er det nok der vi gør. Sagen er nemlig den er jeg heller ikke er vild med strukturen på fliserne og den fjerner man jo ikke lige med maling.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Endnu en status og en anmeldelse af Kurio Tab 2