Strikke opskrift // Flæse legedragt

Endnu en status og en anmeldelse af Kurio Tab 2

annonce

Så er jeg tilbage igen på blog pinden. Denne gang med endnu en lille status på renovering/flytte projektet, og så har jeg også en lille anmeldelse af en ny børnevenlig tablet til jer. God fornøjelse.

Det har været en meget hektisk uge. I forrige stod det lysende klart for os, at vi snart skulle have det lange ben foran os, hvis vi skulle nå at blive færdige til den 1. dec. Vi kiggede derfor hinanden dybt i øjne, og gav hinanden hånd på, at denne uge skulle stå i husets tegn. Så måtte alt andet vige.

Og jeg kan med love jer for, at vi har holdt det løfte. Ungerne er blevet afleveret kl 8 og først hentet ved 16 tiden, og om aften er vi skiftes til at tage tilbage til huset, når støvet fra ulvetimen havde lagt sig.

Det har været en møghamrende hård uge for alle mand. Men det har båret frugt, og vi har taget et ordentligt ryk fremad. Selvom vi overhovedet ikke er i mål endnu, så er der lige pludselig bare en lille smule lys for enden af tunnelen. Halleluja for det.

Vi har dog haft tid til en ting, og det er at teste en ny børnevenlig tablet fra Kurio.

100224768-01-z

Vi har et ret afslappet forhold til tablets her i huset. Jeg er ganske klar over, at det ikke er noget man skal fylde sin børn med ad libitum, men samtidig så har jeg det også sådan at nogle gange, så er de altså bare helt fantastiske at have i baghånden.

Jeg ved fx ikke hvordan vi skulle have overlevet vores lange flyturer uden en tablet. Eller da vi var i Toscana forrige år, hvor vi var ude at spise hver aften. Uden et tablet havde der ikke været meget mad ro.

For ikke at tale om køreturene til familien i Jylland. Ingen af mine børn har nogensinde været synderligt begejstret for at køre bil, og indtil fornyelig, hvor Ebba opdagede glæden ved at hygge med en tablet, så var vores lange køreturer et mareridt fra start til slut. Hun kunne nemlig snildt skrige hele vejen fra Odense til Haderslev. Av mine ører siger jeg bare.

Til hverdag forsøger vi dog at begrænse forbruget, og jeg synes faktisk også at begge piger er gode til at lege med helt almindeligt legetøj. Men nogle gange er sådan en fætter altså bare god at have i baghånden.

Vi har længe ville købe en ny tablet. Dem vi har synger på absolut sidste vers. Og derfor var jeg heller ikke længe om at sige ja til at teste Kurio Tab 2. Det tilbud kom simpelthen som sendt fra himlen. Især efter jeg fik læst lidt om den, og opdagede at den næsten levede op til alle de mange krav vi har til en tablet. Lad os starte fra en ende af:

For det første prisen. Vi har efterhånden mistet en del tablets her i huset, og vi ved at uanset hvad de koster, så går det altså i stykker, hvis man taber dem nok gange. Derfor er en ipad til mange tusind kr fx helt udelukket. Kurio Tab 2 koster lige under 1000 kr, og det synes jeg faktisk er en rigtig god pris. Af alle de tablets vi efterhånden har været igennem er det nok den billigste vi nogensinde har haft.

For det andet skal den være forholdsvis lille. Vi har været igennem en del størrelser, og de små er altså at foretrække, når de primært skal bruges til børn. De er nemmere at have med på farten, og børnene kan uden problemer sidde med dem. Kurio Tab 2 har en 7 ” tommer skærm, og er derfor en lille fin handy sag.

Et tredje krav som vi først sådan er blevet opmærksom på her på det sidste er børnesikring. Oline starter i skole lige om lidt, og dermed er der ikke længe til hun selv kan surfe rundt på nettet, og derfor vil vi gerne have lidt kontrol med hvad hun har adgang til. På Kurio Tab 2 kan man have helt op til 8 forskellige profiler, hvor indholdet kan tilpasses den person profilen er rettet imod. Det synes jeg faktisk er ret smart. Så kan vi styre lige nøjagtig hvad ungerne hver især har adgang til.

Et fjerde og meget ufravigeligt krav er at den skal være robust. Selvom vi begge er suckers for lækkert design, så kommer det altså i anden række, når tabletten primært skal bruges af ungerne. Så er robusthed altså alfa omega. Kurio Tab 2 er måske ikke verdens smukke tablet, men den er robust, og kommer med et beskyttende gummi cover. Det er således ikke noget man skal ud og investere i. Det synes jeg også er ret rart.

Udover de mange krav som vi havde på vores liste, så har Kurio Tab 2 også mange andre smarte funktion.

I flæng kan nævnes:

Smart stand f??$unktion

Der sidder simpelthen en lille plade bag på, som du kan bruge til at sætte ind i beskyttelses coveret, og så kan den stå op af sig selv. Ved alle de tablets vi har haft før var denne funktion noget man skulle ud at købe sig selv. Her får man den simpelthen med i prisen.

Tidsstyring

Den funktion er intet mindre end genialt. Vi har altid diskussioner med Oline om hvor længe hun må se på tabletten. Her der indstiller jeg bare hvor længe den skal spille, og så slukker den bare af sig selv. Så er der ingen diskussioner. Vi siger ganske enkelt “så er der ikke mere strøm. Slut prut finale” og så accepterer hun det.

Motion games

En af de funktioner som jeg nok er allermest begejstret for. Her kan man slutte sin Kurio Tab 2 til sit tv, og så kan den ved hjælp af kameraet opfange bevægelser, og på den måde kan barnet (og de voksne måske) komme op af sofaen og blive en aktiv del af spillene. Vi har desværre ikke haft tid til at stifte bekendtskab med denne funktion, men lige så snart hele det her hus show er overstået, så er jeg ret sikker på Oline og jer enten skal ud og stå på ski eller spille tennis. Det bliver da så sjovt.

Web filtrering

Som tidligere nævnt har jeg snart en skolepige, som nok hurtigt skal blive bekendt med internettets glæder og faldgruber. Her er Kurio Tab 2 altså også fantastisk, for udover de 8 profiler hvor man kan tilrette hvad ejeren af profilen har adgang til, så kan man også i det enkelte profiler lægge begrænsninger ind for hvad der er adgang til på internettet. Man kan fx blokerer hele kategorier som fx adgangen til sociale netværk, eller man kan blokere for adgangen til specifikke hjemmesider. Det er altså bare en genial funktion, og nok en funktion som vi fremadrettet kommer til at bruge rigtig meget.

Udover alle disse funktioner som er meget specielle for Kurio Tab 2, så er det jo også en ganske almindelig tablet med alt hvad det medfører, som fx adgang til masser af forskellige apps. Vi har fx lagt netflix app’en ind, så er der altid adgang til Olines yndlings tegnefilm uden problemer.

Kurio Tab 2 kører på Androids styresystem, så er du vant til det, så finder du den helt sikkert nem at gå til. Jeg er på det punkt lidt handikappet, da jeg er vant til Apple’s styresystemer, men jeg synes faktisk det er gået meget godt med at omstille sig, og jeg er sikker på at om nogle uger er jeg helt inde i Androids univers.

Har du budget og ønske om at købe en tablet i julegave til dit barn, så vil jeg nok vove den påstand, at Kurio Tab 2 er noget nær den perfekte tablet. Vi er i al fald meget glade for vores, og hvis en af vores andre tablets stiller træskoene, så er jeg slet ikke i tvivl om at Kurio Tab 2 bliver vores førstevalg som nr 2 tablet her i huset.

Er du fristet og klar med dankortet, så kan Kurio Tab 2 kan fx købes nemt og hurtigt  lige her.

Og så vil jeg ellers hen og sige hej til min sofa, og mit strikketøj. Har ligesom 180 m2 gulv der skal males, så det må jeg hellere samle kræfter til.


Indlægges bringes i samarbejde med Kurio Tab 2

 

Gem

Gem

Save

Save

Save

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Strikke opskrift // Flæse legedragt