Om dampovne og et nyt køkken

Om en uge som ikke blev helt som forestillet

Processed with VSCO with f2 presetaffiliate

Altså jeg burde egentlig have vænnet mig til det. Altså det der med planer er kun til for at blive ændret når man har børn. Og alligevel kommer det hver gang som et chok for mig, når tingene bare ramler.

Det startede egentlig meget godt. Det var mandag, og begge børn skulle for første gang begge afleveres hele ugen i henholdsvis børnehave og vuggestue. Jeg havde nemlig masser af planer for ugen. Krea projekter, blog indlæg, kælder tømning, rengøring etc etc….

Som sagt så startede mandagen godt. Begge børn blev afleveret uden problemer, og jeg tog hjem for at gøre rent og rydde op efter en weekend hvor pigernes far havde været alene med dem. Det tog det meste af formiddagen, og om eftermiddagen fik jeg lige syet det meste af en kjole, som alt for længe har ligget og ventet på at blive gjort færdig. Vi hentede pigerne tidligt og hyggede sammen alle 4.

Tirsdag drog pigernes far på arbejde for først at komme hjem igen fredag. SUK. Pigerne blev afleveret, og jeg drak en kop varm kaffe, og satte mig til symaskinen. Nåede kun lige at få syet det sidste sting på kjolen før telefonen ringede. Ebba var blevet stukket af en bi eller hveps i munden. Hun var ok, men de turde ikke tage ansvar for hende resten af dagen. Fair nok. Sådan et bi/hvepse stik er ikke at spøge med og da især ikke i munden. Inden jeg så mig om var dagen forbi.

Onsdag. Nu skulle det altså være. Nu skulle jeg altså have noget for hånden. Fik ryddet op og sat en vask over, og så ringede telefonen. Oline havde været pjevset hele formiddagen, og nu havde det fundet årsagen. Hun havde feber. Om jeg ville være så sød at hente hende. Afsted med mig, og hjem med syg lille pige. Hun var dog ikke mere syg end at hun sagtens kunne lege med nabo pigen hele eftermiddagen. Om aftenen var hun dog ret færdig og feber ramt. Stakkels lille pige.

Torsdag morgen var hun egentlig frisk nok og uden feber, men klagede lidt over ondt i halsen. Havde jeg nu skulle på arbejde havde jeg nok valgt at sende hende afsted alligevel, men nu havde jeg jo fri, og havde chancen for at give hende en ekstra dag til at komme sig. Så Ebba blev afleveret og så stod det ellers på Mor og Oline hygge. Vi tog på Baresso og drak kakao og endte med at spise sushi med min veninde. Oline nøjes dog med en ebi reje mens hun så Kong Fu panda på ipaden. På vej hjem hentede vi Ebba, og så blev der ellers hygget i haven i det gode vejr.

I dag er det så fredag og begge piger er afleveret og kl siger nu 10.35 og min telefon er indtil videre stille, og jeg arbejder på livet løs. Har fået skrevet min nyeste strikke opskrift ned, svaret på masser af mails, skrevet det her blog indlæg og lige om lidt skal jeg pakke og handle til vi drager et par dage i sommerhus. Det bliver så godt, og så krydser jeg fingre for en lidt mere forudsigelig uge i næste uge. For den kælder lader jo tilsyneladende ikke til at tømme sig selv.

Billederne er taget her til morges, hvor der både blevet kildet og leget klappe kage. Ebbas dragt finder du mønster og DIY til lige her. Hendes strømpebukser som er fra Condor finder du link til lige her. Oline leopard bluse er fra Marmar og kan bla købes lige her. Hendes nederdel er fra Wheat og er nogle sæsoner gammel. Det er dog en som de laver hver sæson, bare i andre farver. I år findes den bla i en lækker mørke lilla. Den kan du bla købe lige her.

Processed with VSCO with f2 preset

 

   

1 kommentar

  • Åh, kender det. Suk altså. Det var meningen, at denne uge skulle være super produktiv på forskningsfronten, men så blev lillesøs syg i søndags, og bortset har én dag har jeg “vundet” pasningen af hende. Nu er det fredag, og mit næste vejledningsmøde kommer tættere og tættere på.

    Håber resten af din fredag fortsætter i samme effektive mode.

    Klem og god weekend

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om dampovne og et nyt køkken