Fine sommer sandaler på udsalg

Om endnu en pause, sommerferie og gummistøvler

gummistøvleraffiliate

Ja så tog jeg mig lige endnu en lille pause. Der kom lige lidt godt vejr  og en Ebba med krudt i røven i vejen. Men nu kigger jeg lige ind for en kort bemærkning med en opdatering på hvad vi går og laver her i huset. Ja jeg ved godt at jeg havde annonceret at nu ville jeg være “back for good”, men så kom det gode vejr, en Ebba med mere krudt i røven end nogensinde før og et lejlighedssalg i vejen. Og krydret med at jeg har været meget alene med pigerne, så har min computer tid altså været fuldstændig minimal. Om aftenen, når jeg smider mig i sofaen efter en lang dag med fart på fra kl 5.30, så er jeg så færdig at jeg ikke formår at tænke en normal tanke. Den anden dag faldt jeg sågar i søvn på sofaen lige midt i en vrang maske.

Jeg har sagt det før og siger det gerne igen. Det barn suger alt energi ud af mig. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Der er gang i hende fra morgen til aften, kun afbrudt af hendes middagslur som på en dårlig dag varer 45 min og på en god 1,5 time.

Snakkede lige med kollega her den anden dag, som har en søn som er halvanden måned ældre end Ebba og han sov mellem 1-2 timer mere end hende i døgnet. Tror i lige jeg blev en anelse misundelig der. Normal fylder hendes manglende lyst til at sove om dagen ikke særligt meget, det har jo ligesom stået på næsten et år nu, men når jeg bliver konfronteret med et barn der på en god dag kan sove op til 3 timer, så bliver jeg sgu temmelig grøn af misundelse.

Så jeg er træt med træt på.

Og det er selvom Oline faktisk er i børnehave hver dag. Nogle tænker måske om jeg holder hende hjemme hele sommeren nu hvor jeg går hjemme med Ebba, og der kan jeg sige at svaret er nej. Hun får hendes 3 ugers sommerferie, og så kommer hun ellers afsted.

Sidste år holdte jeg hende hjemme det meste af sommeren. Men der var situationen også en anden. Ebba var ganske lille og sov det meste af tiden, så der var der masser af tid til at aktivere Oline, og vi havde en fantastisk sommer sammen.

Det synes jeg ikke der er nu. Det skyldes primært den store alders forskel der er mellem pigerne. Det var noget jeg før aldrig havde skænket en tanke. At det altså kunne blive et problem.

De er to forskellige steder i deres udvikling, og det synes jeg nogle gange godt kan være svært at favne uden at den ene ender med at blive tilside sat. Så er de også meget forskellig af sind, og det tror jeg faktisk også spiller meget ind.

En anden grund er at efter Olines lange sommerferie sidste år havde hun enormt svært ved at komme tilbage igen. Det var ligesom om vi var bombet tilbage til start, og hun havde nogle rigtig dumme uger efterfølgende.

Så derfor kommer Oline i børnehave denne sommer. Ikke lange dage, men bare 4-5 timer hvor hun får lov til at lege og brænde lidt krudt af og dyrke de sociale relationer, som jeg kan mærke begynder at betyde mere og mere for hende.

I næste uge har hun så igen en uges ferie samtidig med at hendes far starter ferie. Det bliver så godt. Efter et par uger hvor jeg nærmest har været konstant alene, så kommer det til at føles som en ferie lige pludselig at være to til opgaverne igen, og jeg glæder mig til en masse tid med mine dejlige familie.

Billederne er taget før det gode vejr startede. Ebba skulle lige ud og indtage vandpytterne med hendes nye gummistøvler. Jeg havde egentlig tænkt at det godt kunne vente med gummistøvler til efteråret. Hun går jo ikke i vuggestue og jeg tænkte naivt, at hvis det var dårligt vejr kunne vi jo bare blive inde. Jeg havde bare ikke lige overvejet at den danske sommer jo godt kan være rimelig lunefuld, og så kombineret med et barn, som bare elsker at være udenfor, ja hun henter ligefrem selv sin jakke og sine sko og stiller sig foran døren og råber. Ja så var køb af gummistøvler altså temmelig nødvendigt.

Det viste sig dog at være en opgave som ikke var helt nem. Ebba har åbenbart usigeligt små fødder, og selv de mindste gummistøvler var alt for store til hende. Det eneste mærke som laver gummistøvler til små mikro fødder var Aigle, som jo rent faktisk også er et af vores ynglings mærker, når det kommer til gummistøvler. De kan købes lige her, og findes i flere forskellige fine farver, og så end da til kun 195 kr. Hvilket er en fin pris. Gider simpelthen ikke bruge flere hundrede kr på et par gummistøvler som max kan bruges i et par måneder.

Så nu kan det danske sommervejr bare komme an. Mig og Ebba er så klar til at indtage samtlige vandpytter i Skibhuskvarteret.

Ebbas lille dragt er hjemmesyet. Stoffet er købt på Etsy (find guide til de bedste Etsy sælgere lige her) og find link til mønster lige her. Du skal bare udelade krave og lave løbegang til snor ved skuldrene.

Processed with VSCO with f2 preset

Gem

   

4 kommentarer

  • Det kan godt være hun har krudt i røven, men kæft hun er nuser!
    Jeg har på fornemmelsen at vores Willum bliver lige så vild som Ebba, så i øjeblikket læser jeg dine indlæg både med smil på læben og en smule bange anelser i baghovedet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Du fatter ikke, hvor befriende det er med en “hjemmegående” mommyblogger, som også kan se fordelen med institutioner! Tak for det!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Du kan tro jeg kan se fordelene ved dem. Min store pige kunne slet ikke undvære hendes bh.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fine sommer sandaler på udsalg