Om vintage sy mønstre og om at savne sine børn

DIY med Olinesmor # 1 // nye farverige urtepotteskjulere

urtepotteskjulereJeg er i gang med at lave om på pigernes værelse, og det har betydet at jeg har kastet mig ud i et lille DIY projekt, som involverede kedelige urtepotteskjulere, en gammel lampe og spraymaling. Se hvad der kom ud af det i indlægget her.

Vores lejlighed er en stor 3 værelses lejlighed uden mulighed for at lave et 4. værelse. Det betyder at pigerne skal dele værelse, så længe vi bor her.  Og det bliver nok i al fald nogle år endnu. Vores billige lejlighed er nemlig en af grundene til at jeg har mulighed for at hjemmepasse Ebba Elvira og arbejde ganske lidt.

Det er helt okay. Jeg elsker vores lejlighed. Vi har lavet rigtig meget ved det, så den er lige som vi gerne vil have den. Bla har den verdens bedste køkken alrum, som nok er det rum vi bruger allermest. Derfor er det også helt okay at vi skal bo her i nogle år endnu.

Eneste minus er som sagt at der kun er et børneværelse, og dermed skal pigerne dele værelse. Værelset har en pæn størrelse, og kan nemt rumme dem begge, hvis bare man tænker lidt kreativt.

Og det er netop det jeg er i gang med. Det er en længere proces, som jeg ikke er helt færdig med endnu, så jeg venter lige med at vise det frem lidt endnu. Vil gerne have de sidste detaljer på plads inden da.

I forbindelse med hele denne proces, hvor jeg er ved at lave et rigtigt tøseværelse, som både falder i min og pigernes smag, har jeg stået og manglet urtepotteskjulere i de farve skala som værelset indrettes i.

Jeg ved simpelthen hvorfor det er umuligt at finde billige fine urtepotteskjulere i forskellige farver, for jeg har ledt og ledt næsten overalt, og konklusionen er at jeg åbenbart må være den eneste der har brug for sådan nogle, for de er umulige at opstøve.

Derfor kastede jeg mig over et lille bitte gør det selv projekt, som involverede spraymaling og de hvide urtepotteskjulere fra Ikea. Det er faktisk ganske enkelt, og resultatet er faktisk ret så fint.

Du skal bare en tur i Ikea og købe den størrelse urtepotteskjuler du skal bruge, og så skal du købe noget spray maling. Jeg har købt mine lige her, hvor de har et fantastisk udvalg af farver. Ellers har de fleste byggemarkeder også et lille udvalg. Hvis du ikke lige har en Ikea i nærheden kan du også nemt bruge de urtepotteskjulere du har på lager, eller som måske kan købes billigt i det lokale supermarked.

Så er du ellers klar til at spraymale. Husk at dække ordentlig af og gør det helst udendørs, ellers får du nemt spraymaling steder hvor du ikke ønsker det (taler af erfaring).

Når du spraymaler skal du passe på ikke at sprøjte et for tykt lag på, for ellers kan det nemt løbe for dig. Så hellere gøre det af flere omgang. Ellers er det altså bare easy peasy, og du har så nemt som ingenting urtepotteskjulere i regnbuens farver.

Jeg må indrømme at jeg er blevet lidt bidt af at spraymale ting, da jeg alligevel var i gang  fik denne gamle lampe, som jeg købte på et loppemarked for en tyver også lige en tur. Er den ikke bare fint?Processed with VSCO with f2 preset

PS. Kan i gætte hvilken farve pigernes værelse indrettes i????

Processed with VSCO with f2 preset

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om vintage sy mønstre og om at savne sine børn