Hvor blev Oline egentlig af?

Om at om bestemme sig // Lille Nolas krave

Processed with VSCO with f2 preset  annonce

Jeg havde jo egentlig lovet jer at holde en lang pause fra det at lave strikke opskrifter. Jeg har brugt mit løfte og har lavet verdens fineste lille krave til jer. Læs mere om hvorfor jeg ikke har kunne holde mig i skindet, og om hvorfor Lille Nolas krave er krave opskriften, som i bare må eje.

Det hold ikke længe. Mit løfte om at holde mig fra at lave strikke opskrifter. Sagen er bare den at mit hoved er ved at eksplodere pga alle de ideer til strikke opskrifter, som bare ligger der inde og venter på at komme ud på pindene og i sidste ende ned på papir. Hvis den proces fra hoved til papir var nem og lige til, ja så havde jeg nok allerede hundredvis af opskrifter til salg. Desværre er det ikke sådan lige til, og det koster mange timers arbejde at få en strikke opskrift klar til salg.

Derfor havde jeg også lovet at holde mig i skindet i et stykke tid. Ind til jeg en dag ryddede op i mine strikke ting og fandt nogle gamle håndarbejdsbøger fra 50erne, som jeg har fået af min gamle farmor.

Det er min gamle farmor som jeg har arvet min kreativitet fra. Hun er gammel syerske, og kunne i hendes yngre dage sy som en drøm. Udover syning kan hun også strikke, kniple (det kunne jeg også da jeg var barn) og lave orkis. Hun er virkelig mit kreative idol. Desværre er hun i dag en meget gammel dame, og det kreative er for længst lagt på hylden.

I farmors gamle håndarbejdsbøger fandt jeg en gammel strikke opskrift på hvordan man laver kraver på en måde, som jeg aldrig har støt på før. Og den metode måtte jeg straks bruge til at lave en lille opskrift.

Processed with VSCO with f2 preset

Måden er nemlig helt genial til at få bugt med de mange garn rester, som man altid ender med at have. Rester som er for store til at smide ud, men alligevel for små til at få brugt til noget fornuftigt. Men det er heldigvis slut nu, for nu kan opskriften på Lille Nolas krave hjælpe dig til at få bund i resterne.

Det er nemlig næsten lige meget hvilken slags garn du bruger. Både tykt og tyndt kan bruges uden problemer. Kraven strikkes nemlig fra nakken og så rundt om halsen. Dvs at strikke fastheden alene har en betydning for kravens bredde. Længden justerer du selv ved at gentage mønstret til kraven har den rette længde.

Det er altså virkelig smart.

Så nu skal de små rester findes frem og strikkes til små kraver.

Opskriften kan som altid købes lige her.

 

DSC_7569

   

2 kommentarer

  • Lærke

    Fin krave. Kunne være man skulle prøve den når nu vejret bliver koldere (har en meget varm baby).

    Var inde og kigge på din shop og leger selv med ideen om at starte en på tictail i samme dur…Måske du har lyst til at skrive lidt om dine overvejelser?…bliver altid lidt overvældet over at vælge navn, design, finde ud af skat osv osv osv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Hej Lærke. Jeg må indrømme at jeg ikke har gjort det store ud af min tictail. Har brugt en standard løsning, og lukker den nok også snart og kører alt over på olinesmor. Er ikke tilfreds med deres forsendelse af digitale ting. Alt for meget når aldrig frem til køber og man betaler faktisk ekstra for den tjeneste. Så hvis det er et digitalt produkt du skal sælge kan jeg anbefale shopify i stedet. Ang skat så er det ikke noget tictail blander sig i. Du skal kun betale skat af de overskud. Dvs du kan trække alle de udgifter fra du har til at lave de produkter du sælger. Jeg trækker fx alt garn og strikke udstyr fra og så betaler jeg skat af overskuddet.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor blev Oline egentlig af?