Om fuldamning og en baby der bare er OVERALT

Om at være på ferie med børn langt væk hjemmefra

ferie Processed with VSCOcam with a1 presetNu lakker  vores ferie snart mod enden, og det er på tide at gøre status på at holde ferie med børn langt væk hjemmefra, og om en ferie som ikke blev helt som ventet. Læs mere i indlægget her.

En ferie der synger på sidste vers

Nu er der efterhånden mindre end en uge tilbage af vores ferie, og lige pludselig kan vi alle mærke kolde Danmark puste os i nakken.

Det er en skræmmende tanke. Og så alligevel ikke, for på en måde bliver det også godt at komme tilbage til hverdagen igen. Tror i hvert fald Oline savner hendes liv i Danmark og især hendes bedste ven Rosa. Der går ikke en dag eller en time, hvor Rosas navn ikke nævnes.

Om en fantastisk men anderledes ferie

Vi har virkelig haft en fantastisk ferie. Også selvom den på nogle punkter ikke blev helt som ventet.

Det er jo svært at vide hvad der venter en, når man for første gang rejser af sted med to små børn som følgesvende. Nogle ting er gået bedre end ventet, og andre ikke som ventet. Eller vi har i hvert fald nogle gange måtte lægge vores planer lidt om, for at imødekomme børnenes behov mest muligt. Især har vi virkelig måtte passe os mere ind efter Ebba Elvira end jeg egentlig have forventet eller håbet på.

Men sådan er det jo, og det har ikke gjort vores ferie mindre fantastisk. Bare lidt anderledes end oprindeligt forventet.

Ferie er jo hvad man selv gør det til.

Bla har Ebba Elviras sovetider voldt os nogle problemer. Selvom hun ikke sover ret meget, så sover hun alligevel 2 lurer om dagen, og går i seng ved 18.30 tiden. Havde håbet at hun måske ville kunne sove lidt i hendes klapvogn, og på den måde give os lidt frihed til at tage ud at spise i ro og mag, og til at tilbringe lidt mere tid ved strand eller pool, som Oline bare elsker.

Det har bare vist sig at være helt umuligt. Hun gad overhovedet ikke sove i den, og hvis jeg endelig fik hende til at sove var det en kamp uden lige. På værelset derimod får hun en tår babs, bliver svøbt i hendes dyne, får sutten og så sover hun inden for 5 min. Uden skrig og skrål. Den måde er altså bedst for både Ebba Elvira og hendes mor, som er allergisk overfor baby gråd.

Derfor har vi helt droppet klapvogn ideen, og har den faktisk ikke med os mere. Pigernes far blev så træt af den, at vi besluttede at forære den væk til en receptionist på Koh Ngai, som blev meget glad for den.

Og så må vi gå den tunge gang tilbage til værelset hver gang Ebba Elvira skal sove. Det er egentlig også helt okay. Det passer meget godt med, at det er når solen er stærkest, og der har vi vist alle godt af en lille pause fra solen.

Hvis Oline stejler helt, så skiftes vi til at gå i poolen eller til stranden med hende, eller måske bare gå en tur, og så bliver den anden hos Ebba Elvira.

Om aftenen spiser vi enten aftensmad meget tidligt et sted hvor Ebba Elvira kan få lov til at mosle rundt, ellers putter vi hende, og så henter pigernes far noget take away mad, og så spiser vi på vores terrasse.

Om baby gråd og om at gå på kompromis

Normalt holder jeg mig fra at kritisere eller kommenterer på andres måde at være forældre på. Både her inde, men især i det virkelige liv.  Af den simple grund at jeg i bund og grund tror, at de fleste af os gør det vi mener er bedste for vores børn, og at der er mange måder at opdrage børn på og ligeledes at være forældre på, og bare fordi man gør det forskelligt, så er det ingen katastrofe for børnene.

Desuden er jeg heller selv ingen engel. Jeg er også fuld af fejl, og er på ingen måder verdens bedste forældre. Selvom jeg gør det bedste jeg kan hele tiden. Nogle vil måske ligefrem mene, at det er slæbe sine børn med om på den anden side af jordkloden, gør mig til verdens dårligste forældre.

Men lige netop i dette indlæg gør jeg en undtagelse.

For hver dag oplever jeg hvordan en familie bare overhovedet ikke kan acceptere, at når man har en lille baby med, så sætter det altså nogle begrænsninger for ens udfoldelser.

Bliver simpelthen så ked af det, når jeg flere gange om dagen skal høre på den mest ulykkelig gråd fra en lille baby, som med vold og magt skal sove i en klapvogn ved poolen eller på restaurant om aftenen. Har allermest lyst til at løbe hen og flå baby op og trøste den, og sige til mor “kan du for fanden ikke forstå hvad din baby siger til dig”.

Det gør jeg selvfølgelig ikke. Men jeg tænker det. Og så forsøger jeg også at bilde mig selv ind at der nok er en god grund til de gør som de gør, hvis jeg ikke gør det bliver jeg vanvittig af at høre på de ulykkelige skrig, der kommer fra den baby.

Jeg forstår virkelig godt at det er træls at tage på ferie til Thailand, og så skulle tilbringe mange timer på et hotel værelse hver dag, og at spise take away mad på en terrasse måske heller ikke lige var den  ferie drøm man havde da man tog hjemmefra.

For det gør vi nemlig. Men vi forsøger at få det bedste ud af det, og så trøster jeg mig selv med at Ebba Elvira kun er en baby i kort tid, og lige om lidt har jeg tog store piger, som bliver meget nemmere at have med på ferie.

Og ved i hvad. Trods masser af take away mad, og utallige timer på et kedeligt hotel værelse, så har vi haft en fantastisk ferie, og gjorde gerne det hele forfra igen hvis jeg kunne.

Processed with VSCOcam with a1 presetPS. Så afslappet ser man ud, når man har en 4 årig i poolen og en 10 måneder gammel baby, som er beskæftiget med at splitte hele ens taske i 1000000 millioner af stykker. Det varede så sådan ca lige så længe som det tog at tage det her billede.

PPS. Der er DIY på mit hårbånd lige her . Kan laves både til store og til små.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om fuldamning og en baby der bare er OVERALT