Om at være træt af sand og bounty strande

Om fuldamning og en baby der bare er OVERALT

Processed with VSCOcam with a1 presetHer i Thailand kører vi fuldamning på livet løs, og så plages vi af en baby der bare er overalt. Læs mere om dette og et par ting mere i indlægget her.

Om fuldamning og dens velsignelser og forbandelse

Det øjeblik vi landede i Bangkok, der besluttede Ebba Elvira sig for at give fuldamning endnu et lille forsøg. Det havde jeg godt nok ikke lige set komme. Der hjemme var hun nemlig ikke meget interesseret i det der amning, og om dagen blev det ikke til ret meget end et par små tårer.

Derfor bekymrede jeg mig også en smule om hvordan dælen jeg skulle give hende mad i Thailand. Hun spiser jo ikke grød eller mos, og nægter nogen som helst form for madning. Hun vil spise selv, og er faktisk temmelig god til det.

Bekymrede mig både over det svineri hun efterlader efter hvert måltid, men i høj grad også om hvad jeg egentlig skulle give hende at spise. Maden i Thailand er jo ikke ligefrem særlig baby venlig. I hvert fald ikke til en europæisk lille baby, som ikke er vant til at få stimuleret den stærke del af smagssansen. Måske thailandske babyer er mere hårdføre når det kommer til de lidt stærkere fødevarer.

Men det vidste sig så at være en fuldstændig unødvendig bekymring, når man nu valgte at genoptage fuldamning.

Om det så er pga af trygheden, de to hjørnetænder som er på vej ud eller noget helt tredje, det lader vi stod hen i det uvisse. Faktum er at p.t hedder det fuldamning af en næsten 10 måneder gammel baby.

Det har absolut sine fordelen. Bla kan jeg spise alle de is jeg lyster uden at tage et gram på. Faktisk har jeg det modsatte problem. Fuldamning kombineret med nedsat appetit pga varmen gør at jeg nu har hængerøv i mine bikini trusser. Ikke særlig charmerende. Der er ikke meget Kardashian røv over mig fortiden.

Men det har altså også sine ulemper det der fuldaming. Bla så er jeg tvunget til at amme de mærkeligste steder. Jeg kan roligt skrive under på at man sagtens kan amme løs i Thailand. Jeg har ikke mødt så meget som et rynket bryn eller noget som helst. Jeg gør det selvfølgelig så diskret som overhovedet muligt, men jeg går altså ikke ind på et klamt thailandsk toilet. Jeg gør det, hvor jeg nu engang sidder. Dvs i taxa’en, på restauranten, ved poolen og alle mulige andre steder. Så hvis du skal til Thailand med et amme barn, så tag trygt afsted.

Om en ustyrlig baby der er overalt

Og nu hvor vi er ved emnet Ebba Elvira og de besværligheder det giver at have en baby med på ferie , så bliver jeg nødt til at bande lidt over hvor fuldstændig umulig hun er at holde styr på. Hun kravler over alt, og er blevet lyn hurtigt til det. Hun kan nærmest løbe kravlende, hvis der er noget spændende hun vil hen til.

Og så piller hun i ALT. Vi skal konstant være på vagt ellers så vupti så har hun spist et cigaret skod, slikket på et askebæger eller stukket hele hånden ned i toilettet.

Hun rejser sig op ad alt og har ingen sans for hvornår noget er farligt. Det gør at vi skal passe gevaldigt meget på trapper. De har nemlig en magisk tiltrækning på hende.

Om at gå meget tidligt i seng

Nok en af grundene til vi går i seng med hønsene om aftenen. Vi er nemlig konstant beskæftiget med at mandsopdække den lille dame.

Jeg tror vi begge havde drømt om lange aftener uden børn. Bare os to siddende på en altan eller foran vores hytte, med en kold øl, en god film på computeren, med strikketøjet eller med en god bog. Fakta er at når børnene er puttet, så sidder vi som to zombier og glor ud i luften. Pigernes far forsøger måske at tjekke hans mail, jeg skriver et blog indlæg eller strikker et par pinde, og så kigger vi på hinanden, og siger i kor: “NU GÅR JEG I SENG”. Og så sover vi begge sødt inden kl har slået 21.

Eneste fordel ved det er at vi, eller i hvert fald pigernes far er pokkers udhvilet om morgen. Jeg kæmper nemlig stadig med rigtig rigtig mange natamninger oven i den fuldamning vi jo også dyrker.

Om alt for mange natamninger

Og apropos natamninger, så har hun jo altid været en lille natspiser. Modsat sin søster som ikke var meget mere end 9 måneder, da vi nemt kunne droppe amning om natten. Det tror jeg så ikke går her. Tror at der ville komme et ramaskrig uden lige, hvis jeg besluttede at lukke og slukke for mælkebaren om natten.

Det gør mig egentlig heller ikke noget. Altså at amme om natten. Det foregår nærmest i søvne, og jeg har nok vender mig til at sove i intervaller af 1,5 times tid. Og hvis det ikke var fordi at jeg sidst i februar starter arbejder, og dermed i nattevagt, så blev jeg ved så længe hun havde behov for det. Desværre er nat arbejde og nat amning ikke to størrelser der kan forenes. Så desværre er jeg nok tvunget til at lukke mælkebaren inden for en overskuelig fremtid. Og det piner mig virkelig. Sådan rigtig meget. Får helt ondt i maven, når jeg tænker på det. Og har lyst til at sige mit arbejde op og blive hjemmegående natammende husmoder.

Det er desværre ikke en option. Og for at vi skal få vores arbejdstider til at gå op med hinanden, er jeg desværre nødt til at tage nattevagter.

Så når vi kommer hjem, så starter den kamp nok desværre. Men den tid den sorg. Nu vil jeg bare nyde resten af vores ferie, og at jeg lige om lidt skal sove, og amme min dejlige lille pige hele natten.

fuldamning

   

3 kommentarer

  • Eva

    Min yngste klarer altså også mine to dage med aftenarbejde i stiv arm 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor er jeg misundelig når jeg ser dine fantastiske billeder 🙂 Mht natamningen havde jeg samme bekymringer… Faktisk med begge mine unger, men især med Laurits der yndede at holde fri mælkebar om natten. Der var da ballade, men faktisk slet ikke så slemt som frygtet. Nyd nu ferien og så kommer den kamp tids nok 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være træt af sand og bounty strande