Knast by Krutter åbner webshop og det skal fejres

Verdens fineste snoningstrøje

snoningstrøjeJeg har strikket endnu en lille snoningstrøje, som jo egentlig er en snonings cardigan til Ebba Elvira, og den er bare blevet så fin. Se flere billeder i indlægget her.

Den første snoningstrøje

Første gang jeg strikkede snoningstrøjen, var da jeg var gravid med Ebba Elvira. Da jeg var færdig svor jeg, at den skulle jeg ALDRIG strikke igen. Alle de snoninger gør en vanvittig, og strikke arbejdet meget monotont. På de første pinde tænker man “det her er da meget sjovt” , men når man så har strikket 40 af dem, så er det lige pludselig ikke så sjovt mere, og så er snoningstrøjen meget tæt på at lande i skraldespanden. Hvad også gør den værre er at når man så er færdig med alle de skide snoninger, så er der km vis af monterings arbejde, og det er altså også bare røvsygt.

Derfor har denne snoningstrøje her også været længe undervejs efterhånden. Har arbejdet lidt på den hist og her, når jeg havde overskuddet til at kæmpe med snoningerne.

Fra snoningstrøje til snoningscardigan

Igen har jeg lavet lidt om på mønstret, og lavet den til en snoningscardigan i stedet for en snoningstrøje. Jeg synes altså den fungerer meget bedre som cardigan, i stedet for med den lukning i siden, som opskriften foreslår. Jeg har selvfølgelig aldrig prøvet det, men jeg tænker det må være træls. Nogle der har erfaringer med den, fungerer det godt i praksis?

Ændringen er nem nok. Du strikker bare to bagstykker, og det ene deler du bare midt over. Du kan også lave tricket med at strikket rundt og så klippe den op til sidst. Det har jeg bare ikke turde gør endnu, men har set folk gøre det på Instagram, og det er jo bare monster smart.

I stedet for at strikke de enkelte stykker for sig har jeg strikket det hele samlet, så ledes at der kun skulle monteres under armene. Det var altså en lettelse, for hader at montere og sy sammen. Forstår ganske enkelt ikke hvorfor opskriften foreskriver at de enkelte stykker strikkes for sig. Det er jo så besværligt.

Et lille tip

Opskrifterne i bogen er generelt meget små i det, og jeg har strikket str 12-18 måneder, og i det garn som foreslås i opskriften nemlig Cashmerino fra Debbie Bliss. Blusen er for stor til Ebba Elvira lige nu, men hun er altså også en lille skid, så str 6-12 måneder havde nok været passende til hende nu. Men har du en normal str baby, så er det nok stadig en god ide at gå en str op bare for at være på den sikre side. Hellere for stor end for lille.

Da jeg var færdig med den var min første tanke, aldrig mere en snoningstrøje til mig, men lur mig ikke om jeg igen om et års tid kaster mig over den igen. Den drager altså den skide snoningstrøje.

Opskriften findes i bogen “Strikkede Baby Drømme”, men kan også findes ganske gratis lige her.

snoningstrøje4 snoningstrøje3 snoningstrøje1

 

   

2 kommentarer

  • Ditte

    Jeg har strikket den med knapperne i siden, og det fungerer helt fint. Jeg ved faktisk ikke hvad der skulle være irriterende ved det? Jeg giver hende den dog på som en trøje, og åbner og lukker derfor ikke knapperne hver gang. Synes det giver et fint udtryk med sidelukningen 🙂

    Jeg har kun strikket den én gang og gik virkelig også kold i snoninger. Strikkede den i den største størrelse, så der kunne ligesom heller ikke presses flere snoninger ind i det projekt (tror jeg talte dem til 444 snoninger da jeg var færdig!) 😉 Men nu hvor jeg er gravid igen overvejer jeg faktisk at strikke endnu en i størrelse lille bitte, i håb om at det er mere overskueligt. Og så er den bare alt for fin til ikke at blive strikket igen.

    Når det kommer til størrelse så forstår jeg ikke helt hvorfor alle mener at den er så lille. Eller, måske er det nok mig der er noget galt med egentlig når jeg som den eneste ikke mener det 😉 Jeg har strikket den største (er det ikke 18-24 mdr?) og bare strikket den lidt længere i krop og ærmer, og den passer min datter på 21 mdr helt fint. Og hun er ellers ikke lille, hun er helt normal. Jeg har strikket den i Cashmerino, så måske strikker jeg bare utroligt løst siden jeg ikke har størrelsesproblemer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Her fungerer åbningen i siden godt, hun har den på i barnevognen og når hun bliver taget ind et sted og skal sove videre, så er den nem at åbne ind til maven så det ikke bliver for varmt for hende. Vi bruger den hver dag, og må vist også snart i gang med størrelsen større 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knast by Krutter åbner webshop og det skal fejres