Klar til Thailand

Snot, tænder og om kun at være et menneske

snot snot1

Snot i lange baner, tænder som snart bryder frem, og så har jeg indset at jeg kun er et menneske.

Om tænder

Det er måske ikke lige til at se det men hende her er meget billigt til salg i dag. Hendes for tænder er ved at bryde frem. Det tror jeg i hvert fald. Ellers har hun seriøst et forklarings problem, hvorfor hun har skulle holde hendes mor og far vågne det meste af natten med skrig og skrål. Hvis det ikke er pga af hendes tænder

Seriøst jeg har været vågen det meste af natten. Det er ikke sket i mange år. Hun har lige siden fødslen været god til at sove, og er stort aldrig vågen om natten. Altså hun ammer, men det foregår i søvne for hendes vedkommende. Men i nat. For fanden. Der tog hun revanche. Hun sov kun med en babs i munden, eller liggende i mine arme med hovedet på min skulder. Flyttede jeg mig en mm, startede sirenen på ny. Det var så slemt at pigernes far måtte lægge sig ind på vores ikke særlig sove venlige sofa, mens jeg kæmpede med den lille dame.

Om snot

Det hjælper så heller ikke lige at hun er forkølet for 117. gang, og fuldstændig sat til af snot. Seriøst er der flere snot vira i den børnehave, som Oline kan slæbe hjem, eller er vi ved at være ved vejs ende. Den lille pige har stort ser været snot forkølet on and off siden hun kom ud af min mave. Tror ikke hun var mere end en uge gammel, da hendes lille næse for første gang blive angrebet af massive mængder snot.

Om kun at være et menneske

Den manglende søvn pga tænder og masser af snot, gjorde så også at mit overskud her til morges var ikke eksisterende. Er der noget Oline fanger med det samme, så er det min sindsstemning. Hun svinger fuldstændig i takt med mig. Har jeg overskud, så har hun også overskud, og samtidig hvis jeg er træt, stresset og underskuds agtig, så bliver hun lynhurtigt det samme. Normalt når jeg kan mærke at det trækker op til storm vejr, så kan jeg normalt trække op i mig selv, og lige hive det sidste overskud ud af min krop og sende det hendes vej mens hun sidder på mit skød og nærmest kravler helt ind i maven på mig igen.  Vi plejer at kalde det “at komme i stikkontakt”.  Så lader hun lige op, og efter lidt tid er hun igen klar til at møde verden.

Men i dag havde jeg bare ikke overskuddet. Jeg var død hamrende træt, Ebba Elvira var sur og tvær og var fedtet ind i snot, og slet ikke lige i humør til at dele sin mor med Oline.

Så jeg måtte forlade en grædende pige i børnehaven. Det var sgu lidt hårdt, og måtte knibe en tåre, da jeg så hendes lille kede af det ansigt oppe i vinduet. For burde jeg ikke have taget mig sammen, og set bort fra min egen træthed og manglende overskud, og sørget for en god afsked. Måske. Måske ikke.

Jeg tror at især vi kvinder har en tendens til at have store ambitioner i forhold til det at være mor. Vi stiller store krav til os selv, og vil konstant vores børn det bedste, og vi er enormt gode til at tilside sætte egne behov. Det er sikkert noget rent biologisk ellers havde menneske racen nok ikke overlevet stenalderen, hvis kvinderne dengang var ude at realisere sig selv i stedet for at beskytte afkommet mod  sabel tigere eller andre farer.

Jeg kan i hvert fald mærke at pigernes far har det på en anden måde. Ikke sagt at han ikke er en god far. Det er han. En af de bedste der findes på jorden. Men han har altså et lidt andet forhold til det at være far. I hvert fald tager han noget mere afslappet på nogle ting, som jeg har et lidt mere stramt forhold til.

Fx har han ingen skrupler om at aflevere Oline selvom han har fri. Oline har brug for at lege med andre børn, og han har brug for alene tid for at kunne være en god far senere på dagen. Hvor jeg konstant lever med en dårlig samvittighed, hvis jeg afleverer hende når jeg har fri.

Til gengæld går han op i andre ting, som jeg overhovedet ikke skænker en tanke. De er mere konkrete og resultats orienterede. Fx går han meget op i at øve bogstaver og tal med hende, og hun var ikke mere end 2 timer gammel før han meldte hende ind i samtlige privat skoler her i Odense.

Så vi er meget forskellige, og det er sikkert meget godt, og helt bestemt også meningen med det at være forældre. At begge parter hver i sær bidrager med noget helt bestemt til barnets liv.

Heldigvis var hun glad da jeg hentede hende. Alt var glemt, og hun havde haft en fantastisk dag. Så ingen varig skade. Heldigvis.

Nu sidder jeg bare og nyder stilheden i lejligheden, og minder mig selv om, at jeg kun er et menneske, og at det nogle gange bare er helt ok, ikke at være den helt perfekte mor. Halv perfekt kan altså også sagtens gøre det en gang i mellem.

Og så ønsker jeg mig ellers en Ebba Elvira med lidt mindre snot i hovedet i morgen. TAK.

 

 

 

   

1 kommentar

  • Trinidad

    Åååh ja, kender kun alt for godt den dårlige samvittighed! Det er præcis det samme her i huset, farmand sender gerne afsted i institution på fridage mens jeg ikke synes jeg kan være det bekendt. Lige nu går jeg også på barsel med nr.2, og jeg følte længe, at jeg burde da også give den store nogle fridage, for hun skulle også nyde, at mor har barsel. Sandheden var bare at jeg slet ikke orkede at holde en død-jaloux og til tider død-hysterisk 3-årig hjemme, mens jeg også skulle passe den lille. Det tog mig 5 mdr at indse at en fridag med en til tider super-presset mor og irriterende lillebror, faktisk ikke er specielt hyggeligt for hverken mor eller barn! Ville virkelig ønske jeg kunne lægge den dårlige samvittighed på hylden!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klar til Thailand