En test og en opskrift

Om amning og en lille strikket dragt

strikdragt2strikdragt4Prøv lige at se denne lille dejlige lille tyksak. Faktisk er hun blevet så velnæret at jeg allerede har måtte pakke noget af hendes tøj væk. Den lille tykke mave kunne simpelthen ikke være i det mere. En underlig følelse. Første tegn på at tiden går, og at inden jeg ser mig om har en stor pige.

Hvor meget hun vejer eller måler aner jeg ikke. Sundhedsplejersken kommer først sidst i maj, og 5 ugers undersøgelsen er først i næste uge, men det er sådan set også fuldstændig lige meget, for hun trives og vokser bare der ud af.

Den tykke mave skyldes uden tvivl en indtil videre meget vellykket amning. Den har faktisk været vellykket nærmest fra dag 1. Mælken kom nærmest det sekund jeg fødte hende, og løb for alvor til et par dage senere. Eneste bump på vejen har været et par sår på den eneste brystvorte, som gjorde amningen til en yderst smertefuld oplevelse i et par dage. Forstår virkelig godt at sådan noget får folk til at droppe amningen, for hold da fast hvor gør det pokkers ondt.

Modsat Oline så hænger hun ikke i brysterne konstant. Det er virkelig en befrielse. Selvfølgelig er der dage hun får lidt flere måltider end andre, og om aftenen er hun generelt også lidt mere på, men det er virkelig ingenting i forhold til Oline, som virkelig var en kæmpe pattegris.

Min produktion har også lynhurtigt tilpasset sig hendes behov. Ved Oline led jeg virkelig meget af overproduktion i starten. Havde konstant bylde ømme bryster, og mælk der bare sprøjtede ud bare jeg tænkte på hende. Og når jeg ammede hende på det ene bryst måtte jeg sidde med flere stof bleer for at opsamle den mælk der bare sprøjtede ud fra det andet bryst. Min bryster har stort set kun været spændte den dag mælken løb til, og oplever også meget sjældent at mælken bare løber. Faktisk bruger jeg slet ikke amme indlæg mere, og det er virkelig en befrielse, for de er da skide irriterende.

Krydser fingre for at det fortsætter i samme positive spor, så jeg kan nå mit mål om at amme fuldt ud i 6 måneder.

At man er blevet sådan en lille tyksak har dog også en positiv side. Hun er nemlig begyndt at kunne passe nogle af de små strik rompere jeg har strikket til hende.

Bla denne fine sarte gule sag fra Susie Haumann’s bog All you knit is love. I kan måske huske at jeg strikkede den helt tilbage i januar, og siden da har den bare ligget og ventet på at komme i brug, og det er den altså nu.

Den er simpelthen så fin, og jeg er glad for at jeg valgte ikke at lave den så bred som opskriften foreskriver, for den er rigeligt bred som den er i min version. Kunne måske end da finde på at lave den lidt mindre bred, og så har jeg også en plan om at lave snoninger a la denne cardigan i stedet for det mønster som er i opskriften. Det tror jeg bare kunne være så smukt.

Desværre er tiden knap og projekterne mange, så nu må vi se hvornår det projekt får ben at gå på.

 

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En test og en opskrift