Kampen om sutten

En test og en opskrift

pastamaskine3

I den sidste tid har jeg haft fornøjelsen af lækker frisk lavet pasta flere gange om ugen. Og mums siger jeg bare. Jeg har nemlig haft fornøjelsen af at teste Philips nye elektriske pastamaskine. Og yes den er elektrisk og klarer hele svineriet for dig. Det vil sige ingen æltning, ingen dej fingre og ikke mindst ikke noget med at stå at rulle pasta ud med hånd kraft.

Det er sgu da temmelig smart. Eller….

Det har jeg nemlig brugt den sidste måned på at skulle finde ud af. Ellers rettere sagt det er nok min meget gadget elskende kæreste der mest har stået for testning af selve maskine. Jeg har så lavet resten, og selvfølgelig spist pastaen.

Nå først lidt til det faktuelle:

Maskinen koster ca 1999 kr.

Den kan lave pasta af portioner på 300 g og 600 g ad gangen på ca 15 min.

Den kan lave pasta plader (som kan bruges til lasagne, men også til ravioli og tortellinier), penne, spaghetti og fettuccini.

Du kan både bruge alm mel og durum mel, og ønsker du lidt sundere pasta kan du bruge spelt eller fuldkornsmel.

Du kan tilsætte forskellige smagsvarianter, som fx grønsagssafter eller krydderier.

For at lave pastaen kræver det kun at du har mel, æg og vand.

Maskinen skulle være nem at rengøre.

Med maskinen får du en lille opskrift bog med opskrifter de variationer af pastaen maskinen kan lave, og en masse lækre opskrifter på pasta og nudel retter.

Og så til min vurdering:

Vi starter med det mindre positve:

Som nok allermest er prisen. Den er altså lidt dyr, og de fleste tænker nok at man kan købe meget færdig lavet pasta for de penge. Så man skal ikke købe maskinen for at spare penge, man skal købe den fordi man er en pasta nørd, og synes det er sjovt at lave sin egen pasta og evt eksperimentere med forskellige smags varianter.

Og så må jeg nok indrømme at den er lidt stor. Man skal ikke købe den, hvis man har et lille køkken. Den fylder altså en del. Jeg har et kæmpe køkken, så her har det overhovedet ikke været noget problem, men har du et køkken med begrænset plads, så skal du nok lige overveje det en ekstra gang.

Og så til det positive og det er der faktisk meget af:

Det er skide sjovt, og især Oline har virkelig elsket at være med til at hælde tingene i maskinen, og så bagefter se det komme ud som pasta. Det har virkelig givet hende en på opleveren, og hun har været så stolt over selv at have lavet pasta, og Oline som ellers ikke er den store pasta fan, har simpelthen rå ædt af den pasta hun selv har været med til at lave.

Så synes jeg også det er rart at man kan lave sine egne smags varianter. Jeg synes nogle gange at helt almindelig pasta godt kan være lidt kedeligt, og så bliver det altså lidt sjovere, hvis man kan lege lidt med smagene, og sætte sit eget præg på pastaen.

Phillips lover at den er nem at gøre ren, og der må jeg nok sige at jeg var temmelig skeptisk. Jeg synes tit at problemet med de her maskiner som egentlig skulle være sjove og nemme at bruge, tit er et mareridt at gøre rent. Og pga det ender de tit bagerst i skabet. Det har vi alle nok prøvet. Men her holder de altså hvad de lover. Iflg min kæreste er det super nemt ,og når man har gjort det et par gange tager det max 5 min.

Pastaen smager skide godt. Jeg er ikke den store fan af den tørrede pasta man køber i butikkerne, spiser den stort set aldrig. Hvis jeg skal spise pasta, så skal det være af den friske slags. Men det kræver jo lige at man husker at købe den, og der er den tørrede jo ret så smart for den har man jo altid i skabene. Men nu har jeg altid frisk velsmagende pasta i skabet, og det er altså lidt lækkert.

Når du laver din pasta fra bunden får du fuld kontrol over hvad der er i, og kan på den måde opnå et sundere og mere velsmagende resultat.

Vil du se hvordan maskinen fungerer i praksis, så har Nadia fra Food Fanatatic Louise Lorang lavet en lille video om hvordan man kan få restaurant oplevelsen hjem til sig selv med bla pasta maskinen fra Phillips.

Og så lige en lille opskrift:

I den tid vi har haft den har vi efterhånden lavet en del forskellige slags pasta retter, men en af dem som jeg altid vender tilbage til, og som har fulgt mig siden jeg for rigtig mange år siden var studerende, er en simpel ret med langtidsbagte tomater med frisk baslikum. Pasta når det allerbedst, enkel og velsmagende, som bonus er den møg nem at lave, og så koster den ingenting at lave.

Opskriften er ikke raket videnskab og jeg bliver nok heller ikke kåret til årets madblogger med den opskrift, men i får den alligevel:

1 pakke cherry eller marziano tomater

Lidt enten frisk eller tørret timian

God oliven olie

Flade salt

Frisk basilikum

Tomaterne skærer du i halve og putter i et ild fast fad, godt med oliven olie på, lidt salt og timianen drysses hen over. Det hele mixes rundt. I oven med dem ved ca 75-100 grader i et par timer. Måske lidt mere. Hold øje med dem, og når de ligner runkne rosiner så er de klar.

I mellem tiden har du hevet pasta maskinen frem og lavet den pasta du lige passer dit humør den dag.

På en tallerken putter du en god klat pasta og så hælder du ellers bare de langtids bagte tomater hen over, og pynter med basilikum.

Nogle gange tilsætter jeg måske lidt skiveskåret serrano skinke eller måske lidt italienske salami skåret i tynde skiver. Det er altså virkelig også mums. Måske lyder det som verdens kedeligste pasta ret, men prøv den, og jeg lover at den ikke skuffer.

Velbekomme.

pastamaskine1

Og så lige det allersidste:

Lyder pastamaskinen som noget for dig, så har jeg en rigtig god nyhed. Jeg har nemlig fået lov til at udlodde en pasta maskine til en heldig læser. Det eneste du skal gøre er at skrive en kommentar her til indlægget, hvor du fx kan skrive hvilken slags pasta ret du ville lave hvis du vandt maskine. Trækker en heldig vinder d. 12. maj kl 20.

Indlægget og konkurrencen bringes i samarbejde med Philips

KONKURRENCEN ER SLUT OG VINDEREN BLEV THOMAS, SOM HAR FÅET DIREKTE BESKED. TILLYKKE TIL THOMAS.

   

32 kommentarer

  • Ååååååh, hvor ville både jeg og ungerne bliver ellevilde, hvis vi blev de heldige ejere af sådan en sej Philips Pasta Maker!

    Vi ELSKER pasta i alle afskygninger! Vi ville derfor straks begive os i kast med at lave pastaen og så folde nogle lækre tortellini med fyld af stuvede karljohan, østershatte og portobello samt gedeost og rødløg og vendt i en hjemmelavet basilikumpesto med revet pecorino eller parmesan henover – namme nam 😉

    Dét kan kun blive godt! Så vi krydser fingre (og også et par tæer) 😀

    Forårshilsener,
    Maja

    Conner’s Nest… ♥

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte maersk

    Pasta carbonara. Mine børn elsker det, og er sikker på de også ville elske at lave pastaen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åhhhh, hvor ville jeg gerne vinde den!
    Ville lave ravioli med salvie og smør – det er så simpelt og smager helt fantastisk!
    Håber, håber, håber!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super smart maskine – den ville passe perfekt i mit køkken, og så skulle der laves en god gang Penne Arrabiata…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Så smart – flytter snart i hus med stort med køkken, det må da udnyttes!
    Ville lave en pasta ret med koldrøget laks, citron, squash og pinjekerner!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Smart! Jeg ville lave en pastaret med koldrøget laks, squash, pinjekerner og citron☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie Bach

    Pasta Carbonara, helt klart!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Det ser uhyggeligt nemt ud – skønt! Jeg ville lave pasta med rucola, ristede pinjekerner, tomat vendt i balsamico eddike og selvfølgelig masser af parmasan. Nu blev jeg sulten….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    jeg ville rigtig gerne lave carbonara

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • michelle

    Uden tvivl Pasta Carbonara. Bedre blir det ikke!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine F. A.

    Jeg vil lave det med friske tomater, parmesan og basilikum 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemarie Bunch

    Jeg ville lave en stor omgang pasta med svampe og fløde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Sikke en lækker maskine! Lige til at mætte den gravide, der hungrer efter frisk pasta med fløde, spinat, mandler og parmesan 🙂
    Og stort tillykke med den lille smuksak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja Astrup

    Din pastaret lyder så lækker og meget lig min ynglings :0) Jeg bruger 1 dåse hakkede tomater, hakkede hvidløg og løg og frisk basilikum tilsat et ordenligt drys parmesan ost.. Dejligt med 2 børn og mad på 20 min :0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Den ville jeg sørme gerne vinde…. Til min kæreste. Han elsker pasta i alle afskygninger, og lige om lidt får vi et køkken hvor vi har plads til sjove gadgets. Jeg ville nok også springe ud i de bagte tomater og basilikum, men lige vende pastaen i en omgang gedeost, altså smøreost slagsen, inden. Det er top lækkert.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Klara

    ÅRH jeg vil VILDT gerne vinde! Den er da så lækker den maskine! Jeg ville afprøve pasta i alle afskygninger tror jeg, men jeg ville nok starte, ligesom jer, med en simpel en af slagsen, for at man også kan sætte rigtig pris på selve pastaen; det ville blive med fløde, champignon, frisk spinat, masser af frisk persille, og citron (og hvis det skal være ekstra luksus så også nogle lækre store tigerrejer!). Ej hvor jeg krydser alle mine fingre for denne konkurrence!
    Mvh. Klara

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tilde

    Hold nu op hvor er den maskine sej! Jeg ville lave spaghetti med kødboller, elsker det! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh den ville være en særdeles værdig afløser til min gamle maskine med håndsving!
    Min yndlingspastaret er hjemmelavet frisk pasta med hjemmelavet pesto. Dertil nogle kyllingefilleter der bankes flade, steges, smøres med lidt af pestoen, så lægges der en skive frisk mozzarellaost ovenpå og så lige i ovnen indtil osten er smeltet.
    Helt enkelt, så de gode råvarer kan smages ekstra tydeligt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Orv! Lækkert, jeg ville kaste mig ud i plader til en lasagne med laks og spinat 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa Clausen

    Har længe ønsket mig en pastamaskine, så jeg bliver ikke mindre end lykkelig hvis jeg vinder (vinder for øvrigt aldrig noget (!!!!) så det må være på tide nu….:-)
    Jeg laver ofte pastaretter, men har aldrig lavet selve pastaen selv, da jeg synes det lyder lidt for omstændigt uden maskinen. Min farvoritret er “Lady og Vagabonden”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine Lærke

    Jeg ville ELSKE at eje sådan en maskine. Den første ret skulle helt sikkert være frisk pasta med blåmuslinger, masser af krydderurter og hvidløg. Og så lige toppet med et koldt glad hvidvin 🙂 krydser fingre for at vi får lov at gå sommeren i møde med masser af hjemmelavet pasta!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte S

    Min datter på knap fire, elsker pasta og synes ofte også, at det er hyggeligt at være med til at lave mad, så det lyder da som en super maskine at have derhjemme 🙂 Er pastaen af god kvalitet så får vi den ofte Bianco med lidt parmesan, smør, salt og friskkværnet peber, en anden yndet variant er tun i en cremet hvidvinssauce 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Mon man kan lave pasta af majsmel eller rismel? Min kæreste kan ikke så godt tåle hvedemel, og glutenfri pasta kan godt være lidt dyrt i længden… i øvrigt er det ikke til at få frisk, glutenfri pasta – så det ville jeg helt klart eksperimentere med 🙂
    Hans livret er i øvrigt lasagne 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie

    Den gad jeg virkelig godt at vinde! Og så ville jeg lave lasagne, mine plader (de tørrede) bliver aldrig rigtige gode. Svaret må være friske!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    ÅHr. Den må jeg vinde til min pasta-nørd af en søn. Han ville elske den. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tommy

    En pasta maskine til min søde datter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Victoria

    Jeg ville give den til min søde store søster!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanny 911

    Jeg vil lave pasta af den italienske slags

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ÅH – den ville jeg eeeelske at vinde! Jeg ville give den som surprise til min dejlige kæreste, som ikke kan stoppe med at tale om, at han gerne ville have en pastamaskine. Og det fortjener han virkelig! Især efter han har ‘opvartet’ mig under størstedelen af min graviditet, hvor jeg har døjet med bækkenløsning.

    Hvis jeg skulle lave en pastaret til ham, måtte det blive den klassiske pasta pesto – og GODT med parmesan. Mums!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thomas

    Nu er jeg jo også en stor gadget nørd, og er sikker på at sådan en maskine vil passe godt i vores køkken… 🙂 Og så ville jeg lave en carbonara

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanna

    Den må jeg vinde! Oline kræver også frisk pasta når hun er her jo 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kampen om sutten