Det var så den barsel

Frihed til at have et godt familie liv

skovkrogen1skovkrogen2skovkrogen3Det er snart valg tid, det er der vist ikke nogle der efterhånden er i tvivl om, og i den anledning har jeg fået til opgave af Liberal Alliance at fortælle lidt om hvad frihed betyder for mig.

Æv æv et kedelig sponsoreret indlæg tænker i sikkert, og hvad fanden har Olines mor gang i. Har hun solgt sin sjæl til Liberal Alliance. Og her kan jeg kun sige stop lige en halv, og gør jeg selv den tjeneste at læse videre, for jeg har hverken solgt min sjæl eller taler politisk dunder for et bestemt politik parti. Overhovedet ikke. Det her er faktisk et indlæg som jeg har haft liggende længe, bare i kladde udgave og uden Liberal Alliance video. 

For frihed til at vælge et godt familie liv er noget som er meget vigtigt for mig. Derfor dette indlæg. Så læs bare roligt med.

Før jeg fik Oline var jeg nok sådan en type der tænkte, at det der barn skulle bare smuttes ud som en mandel, plejes og passes et halvt års tid, og så skulle jeg ellers tilbage til mit vanlige liv, og mit elskede arbejde. Men sådan blev det jo ikke helt. Den lille bandit stjal jo i mit hjerte i sådan en grad, at jeg lige pludselig på ingen måder ønskede mit gamle liv tilbage, og arbejde ville jeg selvfølgelig nok gerne, men det skulle helst være så lidt som muligt.

Da jeg skulle tilbage på arbejde stod det derfor lysende klart for mig at jeg på ingen måder ønskede et almindeligt 8-16 liv med stressede afleveringer og afhentninger i vuggestue/børnehave, aftener fyldt af ulvetimer med skrig og skrål og to voksne der faldt udmattede i søvn på sofaen mens fjernsynet drønede der ud af.

Jeg ville simpelthen have frihed til at vælge et andet liv.

Det krævede selvfølgelig nogle ofre og prioriteringer, for man kan jo ikke få alt hvad man drømmer om. Desværre.

Derfor har vi benhårdt prioriteret ting til og fra i vores liv.

En af de ting som jeg virkelig har prioriteret fra er mit arbejdsliv. Selvom jeg elsker mit arbejde, så er jeg nok nået til den konklusion, at jeg elsker min familie og mine børn højere, og mit arbejde render ingen steder, det gør mine børns barndom derimod, og den render rigtig stærkt. Alt for stærkt faktisk.

Da jeg kom tilbage fra barsel med Oline gik jeg derfor ned i tid, og jeg har planer om at gå endnu mere ned i tid, når jeg engang skal tilbage igen efter min barsel med Ebba Elvira. Mine børns barndom skal være min, og ikke en eller anden institutions og pædagogs.

Det har selvfølgelig betyder at vi økonomisk ikke er så godt stillet som da jeg arbejdede fuld tid, og da vi ingen ønske har om at fuldstændig leve på en sten, har vi måtte prioritere hvad vi har lyst til at beholde i vores liv og hvad har vi godt kunne undvære.

Det har selvfølgelig været surt, for hvem har ikke lyst til at have råd til alle ens drømme, men desværre også en nødvendighed for at vores største ønske om mere tid med vores børn har kunne gå i opfyldelse.

Bla. havde vi ikke lyst til at prioritere rejser fra. At rejse er for mig at leve, og jeg har lige siden jeg var færdig med gymnasiet rejst rigtig meget, og det er virkelig livskvalitet for mig. Desuden har jeg også et stort ønske om at vise mine børn verdenen, og give min rejseglæde videre til dem.

Vi har også en meget stor drøm om at trække stikket i nogle måneder og tage ud på en længere rejse, men det bliver først om nogle år. Vil gerne have at pigerne er noget større,  så det får lidt mere ud af det, og muligvis også vil kunne huske turen, når de engang bliver voksne.

Og ja så gider jeg bare heller ikke gå og vende hver en fem øre i hverdagen. Jeg vil have råd til at tage mine piger med en tur i biografen uden at det vælter hele månedens budget, og mig og pigernes far vil også gerne have råd til en stille og romantisk kæreste middag på restaurant bare en gang imellem uden at den står på havregrød resten af måneden.

Hvad har vi så valgt fra. Selvfølgelig er der mange små valg i daglig dagen hele tiden, og sætningen er det her “Nice to have eller need to have” tænker jeg jævnligt. Men en af de store ting, som virkelig batter i budgettet, er at vi har valgt at blive boende i vores ejerlejlighed, som vi sidder ret billigt i.

Ligesom mange andre har vi også haft drømmen om hus, have og mere plads, og vi var da også noget så langt som at drømme og kigge efter hvad vi havde råd til, men det er sat på standby nu, og vi regner i hvert fald med at blive i den her lejlighed i 3-4 år endnu.

Det er selvfølgelig surt til tider. Der er kun et børneværelse, og med 105 m2 så bliver pladsen unægtelig lidt trang, når de bebos af 2 voksne og 2 børn. Og om sommeren kigger vi virkelig langt efter vores venners haver, for godt nok er der have til vores lejlighed, men det er altså bare ikke helt det samme.

Men hver gang det bliver lidt surt, så tænker jeg på alle de fordele og frihed den giver os. De rejser vi kan tage på, de dage jeg kan holde ungerne hjemme fra institution, og de mange dage, hvor vi kan hygge om morgen, og først aflevere sent og hente tidligt.

Alt det er frihed og lykke for mig. Hvad er frihed for jer? Og hvordan prioriterer i familielivet? Har i måtte vælge nogle ting fra for at kunne vælge nogle ting til?

Neden under kan du se en af kampagne videoerne for Liberal Alliance, hvor Masoud fortæller om hvad frihed er for ham:

 

Videoen er sponsoreret af Liberal Alliance, men teksten har jeg helt selv fundet på 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det var så den barsel