Den der Hello Kitty taske

Popcorn sweater

popcornsweater3popcornsweater2popcornsweater1Kan i huske indlægget her, hvor jeg forelskede hovedkuls i en lækker strik fra Molo. Eneste minus var prisen på 600 kr, som nok var lidt i overkanten for en bomuldsstrik. I hvert fald for min penge pund.

Tænkte at den kunne jeg da nemt strikke selv, og så ind da til en noget billigere penge end den Molo vil have for deres version. Desuden har jeg jo længet været på udkig efter et strikke projekt til Oline, da hun alt for længe er blevet forsømt sådan rent strikke mæssigt.

Egentlig ville jeg gerne have strikket den i en lækker blød uld, men da den nok skal bruges nu her og måske end da sommeren over, og ud over det har Oline også udviklet lidt af en aversion mod for meget uld. Der går ikke mange sekunder før hun piller en uld trøje af med ordene: “Det er for varmt mor”.  Håber bare det er den milde vinter, der har startet denne aversion, for der er da ikke noget mere lækkert en uld.

Derfor faldt valget på bomuld, og heldigvis fandt jeg hurtigt den helt perfekte farve lige her. Garnet kostede 30 kr pr nøgle og jeg endte med at bruge lige nøjagtig 5 nøgler.

Opskriften fandt jeg hos de dygtige norske strikke piger, som har hjemmesiden Paelas.com, hvor man bla mange andre lækre opskrifter finder opskriften på en så kaldt popcorn sweater. Jeg kan kun anbefale jer at prøve en af deres strikke opskrifter, de er super nemme at følge og meget pædagogisk forklaret, og lad jeg ikke afskrække af det norske, de er nemlig også skrevet på engelsk, og jeg plejer at veksle lidt mellem de to versioner. Forstår jeg ikke noget i den norske version, så prøver jeg i den engelske, og så lykkedes det som regel, ellers er google jo altid den ven i nøden.

Jeg havde lidt frygtet at gå i gang med projektet. Mit sidste projekt til Oline tog vel omkring et halvt år at blive færdig. Jeg er bare mest til projekter, som hurtigt kan blive færdige, så jeg kan komme videre til næste. Når man når op i en størrelse 3 år, så tager projekterne bare lidt længere tid end en str 3 måneder.

Men jeg blev faktisk positiv overrasket. Jeg strikkede den med dobbelt tråd og på en pind 4, og så går det altså bare ret så stærkt. Tror max den har taget mig en uge at strikke, og så er det altså primært om aftenen jeg har strikket. Har altså ikke strikket på den i døgndrift.

Nu er den så færdig, og jeg er super tilfreds med resultatet, og heldigvis er Oline lige så begejstret som mig, og det er jo nok det vigtigste af alt.

Og hvad man ikke skal kimse af, så fik jeg mig en popcorn sweater i koral til 150 kr i stedet for 600 kr.

Har store planer om at strikke en lidt større version i en lækker uld, som hun så kan bruge til næste vinter, så må vi bare håbe vi får en lidt koldere vinter end denne, så hun kommer til at se lyset i forhold til hvor lækkert uld er.

Tror den skal være knaldhamrende pink.

   

4 kommentarer

  • Ida

    Så fin altså! Sådan en gad jeg godt sætte mormor i gang med til Penny 🙂 Hun gider ikke alt for meget mønsterstrik, så det her må lige være noget for hende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Ja så er den helt perfekt for hende. Det er jo bare en glat strikket raglan. Det eneste sjove hun skal gøre er at tilsætte et popcorn i ny og næ 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg knuselsker dine kreaindlæg, og du er seriøst en stor del af grunden til, jeg selv kastede mig ud i strikkeriet, som jeg nu er helt besat af.

    Fin fin bluse og god ide med bomuld. Overvejer selv at kaste mig ud i en til Blommen i gul. Eller måske give farmor projektet. Er lidt bange for bluser, kan jeg mærke. Magter ikke helt de ærmer med strømpepinde, men jeg må vist bare i gang. Er pt i gang med en kyse i boblestrik til Blommen, som selv har valgt farve 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Ihhh hvor er du sød. Frygt ikke ærmer. Jeg strikker dem rundt på rundpinde med magic loop og ellers kan du jo bare strikke frem og tilbage og så monterer til sidst. Ha ha er også i gang med en boble strik kyse, bare til baby pigen :-).

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den der Hello Kitty taske