Oline og kina kjolen

Den der forårs jakke

sommerjakkerSikke et dejligt vejr det har været i dag. Det er jo lige til at blive helt forårs glad af. Det havde jeg virkelig brug for efter et par dage, hvor jeg har været lidt nede i kulkælderen pga manglende nattesøvn, en nerve der satte sig et forkert sted så jeg ikke kunne gå i flere timer og så plukkeveer ad libitum. Men mere om det i et andet indlæg. Nu vil jeg bare have lov til at være forårs glad.

Al den solskin og forårsglæde har mindet mig om at jeg nok bliver nødt til at købe en ny forårs jakke til Oline. Hun er vist for længst ved at vokse ud af dem hun brugte sidste år.

Hvis jeg 110 % skulle købe med hjertet, så havde jeg for længst klikket den sorbet farvede fra Mini Rodini hjem. Den passer simpelthen perfekt ind den affære jeg har kørende med de sorbet farvede toner for tiden. Men vil godt æde min gamle Mini Rodini hat på, at efter bare en dag i børnehave sammen med Oline, så er den bare ikke så skide sorbet lækker mere, så er den nok sorbet med et strejf af mudder og andet skidt. Så jeg må nok nøjes med at beundre den på afstand. SUK.

Det samme er tilfældet med den koral farvede fra Wheat. Suk den er fin, og den farve er lige til at spise. Men igen koral og børnehave passer nok heller ikke så godt sammen.

Og ja desværre er den sarte rosa fra Mini a ture nok i samme båd.

Dobbelt suk her fra.

Tilbage har vi den army farvede fra Zara , en med camouflage print også fra Zara, og en med leo print fra H&M.  Elsker dem alle sammen, og til de priser kunne man jo godt tillade sig at købe to. Så har man både en der kan mudres til i børnehaven, og en der kan forblive fin og pæn til anledninger, der kræver en ikke mudret og plettet jakke. Se det er da win win. Tror dæleme jeg hopper på den løsning.

Indlægget indeholder affiliate links

 

 

   

5 kommentarer

  • Wow.. jeg er fuldstændig solgt til Mini Rodinien…. Den er jo fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi har netop idag modtaget den skønne forårsjakke fra WHEAT! Elsker den! Jeg valgte den dog i støvet lilla i stedet for den corale.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Jeg tror også jeg ville ELSKE den. Men Olines børnehaves legeplads kan godt minde om en stor mudder pøl til tider, og tvivler på at den ville være støvet lilla i ret lang tid. Så skulle jeg købe den til “pænt brug”, men der bliver jeg nok en anelse nærig. Måske hvis den kommer på tilbud på et tidspunkt kunne jeg finde på at slå til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har købt babymodellen i navy fra wheat. Den er super fin! Villum som går i børnehave har fået en parka fra H&M. Ikke fordi han ikke fortjener noget ekstra godt, men fordi en dag i sandkassen ikke gør noget godt for lækre jakker 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Fuldstændig enig. Kunne også sagtens finde på at købe en af de dyre og meget lækre modeller til et barn som bare sidder i barnevognen eller måske bare graver lidt i en sandkasse, men til en børnehave pige der kaster rundt med mudder der duer det bare ikke. Desværre.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Oline og kina kjolen