Snoningstrøje fra Strikkede babydrømme

Amme kjoler og lidt om det der amning

peterjensenkjolemonkikjoleNoget af det der kom som den største overraskelse for mig, da jeg havde født Oline var at jeg gik ind i ny æra tøjmæssigt. Fra at skulle vælge tøj, hvor der skulle være plads til maven, skulle jeg nu lige pludselig finde tøj, hvor der var hurtig og let adgang til mælken.

Jeg havde i al min uvidenhed troet at når jeg først havde poppet den lille dame ud, så var der igen frit adgang til min alm garderobe. Og jeg havde virkelig glædet mig, så skuffelsen var stor første gang jeg tog en af mine kjoler på, og så til min gru opdagede de vanskeligheder sådan en sag frembød i forhold til hurtig og let adgang til mælken.

Øv øv øv og 117 gange øv.

I dag er jeg klogere, og er gået i gang med at forberede en lille men lækker amme venlig garderobe. Basisen er og bliver de vanvittig lækre og holdbar basis toppe fra Samsøe Samsøe. Jeg har stadig dem jeg brugte dengang jeg ventede Oline, og de sidste 3 år er de blevet vasket mindst en gang om ugen, og de ser ud som nye. Og det er ikke engang løgn eller betalt omtale. Desværre kunne ellers godt bruge et godt sponsorat fra dem.

Det gode ved dem er, udover deres holdbarhed, at de er enormt elastiske. Dvs at når sulten melder sig, så kan man nemt og elegant åbne op for det man har uden på fx kjole med knapper, skjorte eller en blazer, og så ellers bare trække ned i hals åbning. Det har jeg gjort en million gange med mine, og halsåbningen har ikke taget det mindste skade, og sidder lige så godt som da jeg købte dem.

Udover mine elskede Samsøe Samsøe toppe har jeg også købt et par kjoler med knapper i. Jeg er 110 % en kjole/nederdels pige. Ja faktisk så ejer jeg ikke et par eneste jeans. Kan bare ikke holde ud at gå i dem, og så har jeg åbenbart også en facon, som bare ikke er særlig jeans venlig. Passer de det ene sted, er de for store det andet sted.

Og så til den der amning.

Jeg ammede Oline fuldt til hun var omkring 5,5 måned, og delvist til hun var ca 14 måneder. At jeg skulle amme hende så lang tid var egentlig ikke noget jeg havde planlagt, det skete bare, og føltes meget naturligt lige ind til en dag, hvor jeg fik nok, og så stoppede jeg helt uden problemer.

Nu skulle man måske tro at med den amme længde at jeg havde haft et helt problem frit ammeforløb, men intet kunne være mere langt fra sandheden. I hvert fald opstarten var ikke lutter lagkage.

Når man bliver født i uge 35 som Oline gjorde, så en af de største problemer faktisk den manglende eller ikke helt udviklede sutterefleks. Det er først efter uge 37 at den er så udviklet at den kan bruges til at spise et helt måltid med. Før det tidspunkt er det som regel klat spiseri , hvis det overhovedet bliver til noget.

Oline ville utrolig gerne sutte, men hun kunne slet ikke kombinere det med at synke, og hun havde ikke kræfterne til at sutte mere end et par sekunder, hvis hun da overhovedet fik fat.

Så hun var ikke mange timer gammel før jeg blev introduceret til malkemaskinen. Det blev min bedste, og så alligevel værste ven over de næste par dage. Den værste fordi den fik mig til at føle mig som en maren malkeko, og så gjorde bare pokkers ondt. Og så end da en smerte som skulle gentages hver 4 -6 time hele døgnet rundt.

Jeg husker tydeligt da den første lille bitte tår mælk kom efter et par dages intensivt arbejde. Det var ikke mere end en dråbe, men det blev fejret, og malke maskineriet blev gennemskyllet med modermælkserstatningen for at få den kostbar dråbe med.

Den var også min bedste ven, fordi den fik min mælke produktion op at køre, og da Oline efter lidt over en uge endelig var i stand til at spise min mælk, ja så var der virkelig allerede gang i mejeriet.

Hjemme igen efter 12 dage på sygehuset støtte vi på de samme problemer, som jeg tror de fleste ammende mødre støder på i højere eller mindre grad.

En af de værste problemer, og som jeg tror fylder allermest hos de fleste ammende mødre,  var reguleringen af mælke produktionen. Tror de fleste har prøvet at ens baby bare virkelig umættelig, vil sutte konstant og så sidder man der tilsidst med noget der føles som verdens tommeste bryster, og en nagende tvivl om der nu er krudt nok i den mælk, og om der overhovedet er mere tilbage.

Her er det at rigtig mange tyr til flasken, og starten til slutningen på amningen er for mange grundlagt. Jeg var såmænd ikke anderledes, og det eneste der “reddede” mig fra at falde i den fælde var Oline selv, som ganske enkelt nægtede at spise fra flaske, så jeg måtte tage tyren ved hornene, og kaste mig over flere dages maraton amning.  Det var dæleme hårdt, men på den anden side var jeg også rigtig glad for at jeg havde taget kampen.

Ikke at jeg havde taget det som et nederlag hvis hun var endt som flaskebarn, overhovedet ikke. Men amning er bare så dejligt nemt, når det endelig fungerer.

Nu skal det ikke lyde som om at jeg synes man skal amme for en hver pris. Overhovedet ikke. Jeg mener bare at det er rigtig synd at mange, som faktisk gerne vil amme, opgiver ganske enkelt fordi de måske ikke bliver vejledt nok i amningens mysterier.

Nogle gange fungerer det bare ikke trods alle forsøg, og så er det jo godt at der findes noget så fantastisk som modermælkserstatning.

Nu skal jeg snart være mor igen, og jeg glæder mig så meget til at komme i gang med at amme igen. Især glæder jeg mig til forhåbentlig at kunne amme et barn fra starten af, så jeg undgår hele maren malkeko scenariet igen.

Og denne gang er jeg ret velforberedt på de udfordringer et ammeforløb kan give en, både de mentale og de fysiske, men også de rent tøjmæssige. Det skal nok blive godt.

 

 

 

   

3 kommentarer

  • Det kom sjovt nok også lidt bag på mig, da Blommen var ude i verden. Jeg havde også glædet mig umanerligt til mit ‘almindelige’ tøj. Jeg fornægtede lidt, at ammevenligt kluns var en nødvendighed. Jeg var mere i sådan en “arhhh, men det ordner vi da lige – hvor svært kan det være at svinge babserne ud i tide og utide”. Men jeg blev lidt klogerne, og denne gang går jeg også efter skjorter og kjoler, der har knapper eller lynlås foran 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ellers kan jeg anbefale H&Ms ammetoppe. Virkelig rare, men meget små i størrelsen! Jeg ammede også Villum til han var 14 mdr., og havde forestillet mig jeg skulle amme Laurits lige så længe. Men han spiste hver time om natten, og ville ikke ammes om dagen da han blev 9 mdr., så der stoppede jeg helt. Det har da også gjort underværker for søvnen, men glæder mig allerede til at amme igen 😉 Vi prøvede også at supplere med flaske, da han virkede umættelig, men han hyggede sig bare, og brugte mor som en sut.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snoningstrøje fra Strikkede babydrømme