Den der barnevogn

Og der blev stille

fubnederdelfubnederdel1Oline startede i børnehave igen i mandags, og hold da fast hvor skal jeg lige vende mig til stilheden igen. Hun har været hjemme i 14 dage, og det har været 14 dage med fuld musik bogstavelige talt. I hvert fald siden jul, hvor der flyttede op til flere musik instrumenter ind.

Siden da har der været en konstant baggrundsstøj af fløjter, trommer eller mærkelige klaver lyde fra det lyserød monstrum. Og ja så hendes skøn sang, råbende ind i mikrofonen på det lyserød monstrum. Favoritterne er Mester Jacob eller slet og ret bare “DU KAN IKKE FANGE MIG, DU KAN IKKE FANGE MIG”.

Nu sidder jeg her til lyden af absolut ingenting, og selvom det måske var rart de første par timer, så tager jeg mig selv i at savne høje fløjte lyde og en meget falsk sunget Mester Jacob.

Og jeg savner hende som bare pokker.

Desværre bliver jeg nødt til at aflevere hende selvom jeg går hjemme. Både fordi hun har brug for samværet med andre børn, men også fordi jeg har svært ved at underholde hende i min tilstand.

Ikke at hun egentlig kræver så meget. Hun er faktisk tilfreds med masser af sofa hygge, at læse bøger, tegne og så hendes ynglings beskæftigelse at spille på det lyserøde monstrum samtidig med at mor synger “De små synger” fra start til slut. Behøves jeg at sige hvordan det lyder. Vær i glad for at i ikke er vores naboer.

Sofa hyggen inkluderer lige for tiden enten Shrek eller Monsters vs Aliens. Især Monster vs Aliens kan jeg snart fuldstændig uden af. Tror jeg kunne overtage Susans rolle i morgen, hvis det skulle være.

Men det kan godt være at Oline er tilfreds, men det er moderen ikke. Hun har brug for at blive fysisk aktiveret, og ikke mindst så kan jeg også mærke at kontakten til de andre børn efterhånden giver hende rigtig meget. Både socialt og sprogligt. Især sprogligt kan jeg godt mærke at der sker rigtig meget efter bare 6 timer i børnehaven. Det er næsten hver dag i denne uge, at hun er kommet hjem og har sagt ord og vendinger jeg aldrig har hørt hende sige før.

Og hver dag når jeg henter hende, siger hun med en kæmpe smil “Mor det har været en god dag nede i børnehaven”. Så bliver man både glad selvfølgelig, men sørme også lidt ked af det, på den sådan mega egoiske måde. Mit barn må da for fanden ikke have det sjovt uden mig. Kender i den følelse?

Lige nu er der ikke andet end at glæde sig til weekenden, hvor den igen skal stå på fløjte spil, Mester Jacob og masser af sofa hygge sammen med mor.

Olines striktrøje har jeg selv strikket og hendes nederdel er fra total ynglings mærket Fub. Den er desværre fra i sommers, men hold øje med bla House of kids eller Parcellet.dk, der ved jeg at der snart lander en masse lækkert Fub, og bla også fine nederdele.

Indlægget indeholder affiliate links

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den der barnevogn