Det var så den jul

Sidste chance

sisselangfeldt1sisselangfeldt2Egentlig giver vi ikke julegaver i min familie. Jo børnene gør selvfølgelig, men ikke de voksne. Sådan har det været i MANGE år, og det er en helt naturlig ting for mig. Tænk på al den tid jeg sparer, og ikke mindst alle de penge jeg ikke skal bruge på alle mulige ligegyldige ting, som folk alligevel strømmer ud i butikkerne for at bytte den 27. dec.

Jeg ved godt at gave elementet også kan være ganske hyggeligt, og at alle gaver mellem mennesker ikke behøves at være ligegyldige, men jeg er nok lidt farvet af min tid som butiks ansat for RIGTIG mange år siden, hvor jeg var første hånds vidne til både indkøb af julegaver, og så til bytningen af dem igen.

Det var i herrens år 2000- 2003 sådan ca hvor jeg tilbragte mine fredag og lørdage foran kassen i H&M her i Odense. Det jeg husker allerbedst hvordan folk nogle gange gik herrens meget op i at beløbet skulle passe, og hvis det ikke passede på kronen, så fandt de et eller andet tosset, og gerne noget der matchede i farven, som så blev købt med.

Den 27. dec stod folk vitterligt i kø foran indgangen for at komme ind og få deres små farve matchende dingenoter  byttet. Det sjoveste var tit deres ansigts udtryk, når jeg havde scannet de 15 dingenoter ind og sagde det tit ganske lille beløb. Ansigts udtrykket blev tit ledsaget af et “kan det virkelig passe”, og jeg kunne så godt regne ud at gave giveren ikke helt havde overholdt beløbsaftalen.

Ok det blev vist til et lille sidespring. Nu til det indlægget egentlig handler om, nemlig at det i aften kl 20.00 er sidste chance for at deltage i konkurrencen om en foto session med Sisse Langfeldt.

Man kan både deltage lige her, men også på min instagram profil.

Og så lige tilbage til julegaverne igen for et kort bemærkning. For godt nok sagde jeg at vi ikke gav gaver i min familie de voksne i mellem, men det var faktisk ikke hele sandheden. For i år var der nemlig flere familie medlemmer der blev beriget med et billede af Oline, og i stedet for et snapshot fra familie albummet, så kigget jeg alle billederne igennem fra den foto session jeg havde med Sisse i sommers. Jeg fandt et par virkelig gode, fik dem fremkaldt, kørte i Ikea og købte et par rammer, og 1 2 3 vupti havde jeg verdens bedste gave.

Det er nemlig det gode ved Sisse’s fotosession er at du får alle billederne, og ikke kun et lille udvalg. Og så kan du faktisk gøre hvad du vil med billederne. Redigere i dem, fremkalde dem alle sammen eller bare lade dem ligge på USB nøglen. Det er helt op til dig.

Sisse offentliggøre snart nye fotosession tider, som finder sted i foråret i Aarhus, København og Odense, så hold øje med hendes instagram profil, og skynd dig og book for de ryger lynhurtigt.

Indlægget bringes i samarbejde med Images by Langfeldt

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det var så den jul