Etsy stof

Om at være Oline syg og lidt om nyt tøj

grocompany5

Nederdel fra Gro, stribet bluse fra Gro og de fine glitter guld leggings er også fra Gro

Så har jeg snart været hjemme i to dage, og jeg kan godt mærke at energien og mit gamle jeg så småt er ved at vende tilbage.

Dagene er brugt på max afslapning, og masser af Oline tid. Desværre har hendes far været på arbejde, så hun har været nødt til at komme lidt i børnehave, for at jeg kunne få slappet af. Men så har vi til gengæld hygget max om eftermiddagen, og der er blevet krammet og kysset for vildt.

Jeg kan godt mærke at savne efter Oline virkelig har fyldt meget ud over de mange andre bekymringer jeg havde. Derfor fyldte savnet til Oline heller ikke ret meget i mit indlæg om at være hjemme igen, for jeg tror faktisk stadig det på det tidspunkt var så stort et åbent sår, at jeg bare ikke kunne få det ned på skrift. Det er forøvrigt det mest læste indlæg i bloggens historie, og jeg må indrømme at jeg får lidt sved på panden over det, og har faktisk været ved at slette det op til flere gange.

Det sjove er at temaet morsyghed virkelig har fyldt meget her på bloggen. Prøv at lav en søgning, og jeg er ret sikker på at der popper det ene indlæg op efter det andet. Men hvad jeg aldrig sådan rigtig har berørt er at lige så morsyg som Oline er, lige så Oline syg er jeg i virkeligheden også.

Lige siden Oline blev født har jeg indtil denne weekend max været væk fra hende 24 timer, og det var under et ammestop da hun var 14 måneder, hvor jeg endte med at afbryde min planlagte weekend i København, og tage det første og bedste tog hjem, fordi jeg simpelthen savnede hende så meget, at jeg troede jeg skulle gå i 1000 vis af stykker.

Siden da har jeg ikke turde tage væk fra hende, og har nok max været 13 timer væk fra hende af gangen, når jeg fx har haft min 12 timers vagter på arbejde. Det er virkelig max, og tanken om at være længere væk fra hende har altid fyldt mig med uro og ængstelse.

Så lige pludselig at blive revet væk fra hende, uden at vide hvornår vi kunne få genetableret vores normale kontakt, var simpelthen psykisk tortur, og måske i virkeligheden det der var med til at drive mig helt der ud, hvor jeg overhovedet ikke kunne bunde mere.

Og det er ikke fordi jeg ikke tror at Olines far eller andre af hendes nære omsorgspersoner kan tage sig af hende. Bestemt ikke. Det handler udelukkende om mig, og mine følelser for min datter, og det forhold vi har til hinanden.

Jeg bliver nok ikke lige foreløbig pigen, der tager på weekend tur med tøserne til London, eller med kæresten på kæreste tur til Barcelona. Ikke at jeg tænker dårligt om dem der gør eller kan. Bevares jeg ville faktisk måske inderst inde ønske, at jeg var en af dem. For selvom tanken om at være væk fra Oline er ubærlig i mit sind, så savner jeg også samtidig den sorgløse frihed, jeg havde præ Oline, og jeg beundrer og misunder måske en smule virkelig folk der formår at have den samtidig med de har børn.

Jeg har den bare ikke, og det er sådan set også ok. Jeg gider ikke tvinge noget frem, som bestemt ikke er der. Og selvom jeg ikke er den yngste mor på jorden, så er jeg da sikker på at der stadig er mange London og Barcelona ture foran mig i mit liv.

Det bliver bare ikke lige nu.

For lige nu skal jeg nyde tiden med min skønne datter, nyde at hun syne,s at det er fantastisk, at jeg er lige så Oline syg som hun er mor syg.

Og så skal der ellers bare slappes af, for den baby pige har bare at blive der inde til 40 +2. Det har jeg nemlig lavet en aftale med hende om, og den aftale har jeg til sinde at holde hende op på.

Og får lige at springe lidt væk fra det alvorlige og seriøse til noget lidt mere overfladisk og let, så kunne jeg selvfølgelig ikke gå tomhændet fra Gro’s showroom i sidste uge, og faktisk måtte Oline altså eje samme sæt, som man nu kan vinde i den advents konkurrence, som Gro har været så søde at sponsorere. Oline elsker simpelthen det sæt, og da hun skulle sove kunne jeg næsten ikke få det af hende igen. Måtte love at det lå klar til hende i morgen igen, før hun ville tage det af.

Skøre pige barn.

Husk at konkurrencen slutter på søndag kl 20.00 og der også kan vindes et fedt drengesæt. Find konkurrencen lige her.

 

   

6 kommentarer

  • Jeg har det PRÆCIS som dig. Og hvor er det fedt at høre, at der er flere som ‘os’.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Jeg tror der er mange af os, men det er bare er lidt tabu belagt emne. Vi skal jo helst være frie uafhængige karriere kvinder og så er det bare ikke særlig fedt når bare har lyst til at være sammen med sit barn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • rebekka

    Hvor er det rart at høre, at andre også har det på denne måde! (altså den manglende lyst til at undvære det kære barn). Man kan hurtigt komme til at føle sig forkert, fordi man netop ikke har lyst til kæreste ture, alene weekender osv. Frygter lidt den dag jeg skal føde, for vi ved ikke hvor længe vi skal være på hospitalet..heldigvis er der lidt tid endnu, til at forberede sig 🙂 Ønsker at din lille pige holder jeres aftale, og bliver derinde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Jeg tror der er mange der har det på den måde. Jeg tror bare ikke det er noget man snakker så højt om. Det er ikke så “in” at være mor med stort M. I hvert fald ikke endnu. Tror mere og mere det kommer og at det bliver mere og mere legalt at sige: Jeg trækker stikket ud og er der for mine børn 110 %.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja Christensen

    Du er ikke den eneste der har det sådan, bare tanken om at være væk fra min datter i mere end en arbejdsdag, for angstens sved frem på panden. Syntes det er fint for dem der har lyst, det er bare slet slet slet ikke for mig, vil og skal nyde al den mulige tid jeg har med hende og tænker at vi må holde kæresteferier, når hun ikke længere gider at være sammen med mig hele tiden. Olinesyg er bare et fantastisk ord :0)

    Dette er nok det indlæg der har ramt mig mest, da det bare så præcist beskriver mine egne følelser – jeg føler næsten det er mig der har skrevet det, troede ikke der var andre end mig der havde det på den måde ;0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Åhh husker godt mine 12 timers vagter hvor jeg skulle være væk 3 x 12 timer. Puhhh ha fik det så dårligt op til, bare tanken om kun at skulle se hende kortvarrigt, sendte mig nærmest ind i en mild depression op til.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Etsy stof