Vind 500 kr til Parcellet.dk

Gang i pindene

FullSizeRenderProcessed with VSCOcam with f2 presetDet er virkelig lang tid siden jeg har strikket. Jeg er simpelthen gået i stå. Har arbejdet på det samme projekt siden en gang i foråret, og det har ligget i stille i meget lange perioder. Jeg tror det hænger sammen med at Oline efterhånden har nået en størrelse, hvor der skal en del masker på pindene, og det virker altså lidt demotiverende på mig. 220 masker virker bare lidt som en opgave man aldrig kommer igennem.

Derfor har denne cardigan også virkelig været forsømt. Jeg har taget den frem en gang i mellem, strikket et par pinde eller to, og er så ellers blevet hammer frustreret over at jeg ingen fremgang kunne se. Sådan er der gået næsten et halvt år.

Så da jeg sidst i september fik at vide, at der gemte sig en lille pige i maven, har det kriblet i fingrene på mig for, at komme i gang med at strikke noget sødt og småt i lækre douchede baby farver.

Lavede så en deal med mig selv om, at jeg først måtte gå i gang med lækkert baby tøj, før jeg havde lavet Olines cardigan færdig.

Og det var så den motivation jeg åbenbart manglede, for siden er det dæleme gået meget stærkt, og her den anden, da var det så endelig tid til at sy knapper i og presse den. Og resultatet er faktisk blevet ganske fint, dog er den lidt til den store side, trods at den faktisk er strikket som en størrelse 2 år. Tror sgu mere der står str 4 år i nakken af den.

Mental note: husk den strikke prøve Camilla

Og ved i hvad Olines reaktion var da jeg viste hende den:

“Nej hvor er den sej mor, den har lyserøde prikker”

(de er godt nok hvide, men hvad fanden)

Så var det alligevel hele besværet værd. Nu må hun så godt bare lige vokse lidt, så den kan komme på.

Nå men nu kan jeg så komme i gang med baby tøjet, og jeg er faktisk allerede i fuld gang. Ja pindene gløder vil jeg næsten sige, og jeg kan ikke vente med at vise jer hvad jeg har gang i. Jer der følger med på Instagram, har allerede set en lille forsmag.

Opskriften er fra Lene Holm Samsøe’s bog “Babystrik på pinde 3”

Garnet er Tusindfryds engle uld, og det kan så meget anbefales, så lækkert og blødt, og så fås det i alverdens skønne farver.

   

2 kommentarer

  • Anja Christensen

    Den er bare så fin og faktisk mit næste strikkeprojekt. Derfor vil jeg lige høre om du måske kan hjælpe med et opklarende spørgsmål, i opskriften står man skal bruge 50g til kanter og 50g til prikkerne. Mit spørgsmål til dig er om du har nogen ide om hvor meget du har brugt? har nemlig nogle rester, men ikke helt 50g af dem ;0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Jeg tror altså det passer meget godt. Jeg ville i hvert fald ikke gå i gang og så til sidst stå med manglende garn.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind 500 kr til Parcellet.dk