Hende her

Marapytta sy kursus del 1

Sienna Processed with VSCOcam with f2 preset

I weekenden var jeg på sy kursus hos Line Galst a.k.a Marapytta.

Lige siden jeg begyndte at sy har det været min store drøm at komme på en af hendes kursuser, og jeg har flere gange været lige ved at tage turen til enten Aarhus eller København for at komme på en af hendes weekend workshops, men har aldrig fået gjort noget ved det. Da Line så annoncerede at hun ville komme til Odense, så var jeg ikke mange sekunder om at booke en weekend workshop.

Min syning har længe stået lidt stille. Jeg har ligesom lidt mistet gejsten, især fordi jeg er blevet mere kritisk i forhold til kvaliteten af det jeg syer. Jeg gider ikke længere lynlåse, der bare sidder af helvede til, fordi jeg bare ikke kan finde ud af få en lynlås til at side pænt, eller kantbånd og skråbånd, som jeg næsten må opgive på forhånd fordi jeg bare ikke kan finde ud af det skidt.

Her kommer Line så ind i billedet, og jeg glædede mig virkelig til at få lidt mere styr på det sy tekniske, og måske på den måde få sy glæden tilbage. Sammen med Line valgte jeg to projekter, som både var realistisk for mig at nå, og som gjorde at jeg kom omkring flere forskellige teknikker.

Her i weekenden gik det så løs, og jeg må sige at det var en weekend, der helt igennem levede op til mine forventninger, og faktisk mere til. Line var sød og rar, og der var ingen dumme spørgsmål, hun hjalp en igennem hele processen, og var altid klar til at guide og hjælp på en god pædagogisk måde.

Det var en meget intensiv weekend, hvor både toilet besøg og spise pauser blev nedprioriteret, for man var bare så optaget af det man lavede at tiden bare gik med lynets hast. Inden jeg så mig om var weekenden forbi, og jeg havde fået syet to meget skønne ting, som jeg med 110 % sikkerhed aldrig ville kunne have syet så flot uden Lines kyndige vejledning.

En af de to ting jeg fik syet var denne “Sienna” kjole til Oline. Den ser forholdsvis simpel ud at sy, men faktisk tog den mig 8 timer at sy. Der er mange detaljer, og de tager altså bare tid. Til min trøst sagde Line, at det var helt normalt at den kunne tage så lang tid at sy, netop pga de mange detaljer. Det trøstede mig lidt, for jeg følte mig ærligt talt som verdens mest langsomme syerske, da jeg endelig var færdig.

Men så er den også blevet helt perfekt, og der er faktisk ikke en ting på den at jeg ville lave anderledes. Selv den usynlige lynlås, som jeg ellers aldrig har kunne få perfekt, er helt som den skal være.

Den er syet af et noget japansk bomuld købt på Etsy. Det er virkelig lækkert, og lige så blødt og fint i det som liberty, og det er faktisk på tilbud lige nu, og kan købes lige her.

Ps Line kommer til Odense igen d. 22. og 23. november, så hvis i bor i Odense, og vil lære at sy så er det bare med at booke.

 

 

 

 

 

   

4 kommentarer

  • Ida

    Du har fuldstændig ret, pauser er næsten unødvendige, og der er bare fuld koncentration, fordi Line er så pisse fed at lære fra! Top inspirerende og med en dejlig tilgang til både detaljegrad og snydetricks. Jeg glæder mig til part 2 af hvad du har syet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Ja det er utroligt. Nr 2 dag syede jeg NON STOP og tænkte overhovedet ikke over tiden. Den fløj bare af sted. Har netop booket endnu et kursus og glæder mig bare så meget.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla, den er saa fin! Ville elske saadan et kursus ogsaa 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Tak Veronica. Du må se om du ikke kan presse et kursus ind næste gang i er i København. Line har jo også en dags kursuser i hendes sykælder i kbh, så man behøves ikke nødvendigvis sætte to dage af.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hende her