Olines 1. dag i børnehave

Ny kjole og lidt om børnehave start

 Processed with VSCOcam with f2 preset

I dag er det Olines 3. dag i børnehave, og også i dag var det hej hej mor, vi ses senere og så ellers i gang med at lege med de andre børn. Og sådan var det også i går og i forgårs. Farvel mor og far, nu skal jeg have det sjovt og lege.

I går havde jeg ind da svært ved at få hende med hjem igen. Havde nemlig egentlig tænkt mig at give hende en kort dag, synes trods den gode start, at vi alligevel skulle gøre dagene lidt kort, især fordi hun ikke sover middags lur i børnehaven, som hun ellers plejer at gøre i dagplejen og her hjemme.

Men da jeg kom i går kl 12.30, løb hun rundt ude på legepladsen, hånd i hånd med hendes nye veninde, og så hun så mig vinkede hun bare og løb videre. Da jeg sagde til hende at hun skulle med hjem, tog hun veninde i hånden og løb og råbte “Nej mor nej, gå”.

Ja så fik man lige den og første del af moderbindingen blev vist lige cuttet der. Så jeg pakkede mine ting, og kørte ind til byen og fik en kop kaffe i mens min lille pige hyggede sig uden sin mor.

Et par timer senere prøvede jeg igen og efter lidt overtalelse og løfte om at hun kom tilbage i morgen, gik hun modvilligt med mig hjem.

Jeg ved godt at jeg burde være ovenud lykkelig for at hun er så glad for at være i børnehaven, og det er jeg selvfølgelig også, men samtidig bliver jeg også en lille smule trist inde i hjertet, når min lille pige afviser mig, og morer sig fint uden min medvirken. Jeg ved godt at det er en ting jeg ligeså godt kan vende mig til, for det bliver ikke første gang, og det er jo en helt naturlig proces min lille store pige går igennem.

Det er bare lidt hårdt for moderen.

Godt man snart får en lille ny baby at putte med.

Og til slut lige en lille bemærkning om kjolen, den er ny og hjemmelavet, og en del af den børnehave venlige kjole garderobe vi er ved at opbygge. Kjoler som man godt må hoppe i mudderpøler i og så godt må få pletter af tomatsovs på sig uden at verden bryder sammen.

Stoffet er fra Stofdepotet og mønstret har jeg selv lavet ud fra et helt almindelig blusemønster.

Ps pletterne i Olines hoved er ikke skoldkopper, det er bare mudder fra dagens mudderpøl hopning i børnhaven

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Olines 1. dag i børnehave