2,5 år og meget stor

Se min kjole

DSC_7098

Jeg har længe haft lyst til at sy lidt til mig selv, og det er da også blevet til et par enkelte kjoler syet i jersey på min overlocker, men udover det er jeg indtil videre ikke rigtig kommet i gang. Mest af alt fordi jeg simpelthen ikke har kunne finde passende mønstre.

Elsker de såkaldte smock kjoler, og har ledt højt og lavt for at finde et mønster eller bare et der tilnærmelsesvis lignende, men det er har været fuldstændig umuligt. Vi kvinder skal åbenbart kun sy kedelige, gammeldags og konede kjoler. Sådan er det bare.

Jeg havde faktisk helt opgivet projektet, ind til jeg en dag fik en genial ide. Jeg kunne da bare selv lave et mønster ud fra en færdig syet kjole. Her var Asos min ven i nøden, for er der noget de har så er det smock kjoler, og så end da på udsalg. Jeg fandt hurtigt den billigste model, som jeg syntes lignede en jeg ville kunne lide, og klikkede den hjem.

4 dage senere landede den her på matriklen, og så gik mor her ellers i gang med saks og papir, og Olines far kiggede noget, da jeg lige pludselig begyndte at klippe min nye kjole op. Måtte hurtig forklare ham, at jeg altså ikke var blevet vanvittig, men at det tjente et godt formål.

Og et par timer senere lå denne kjole så foran mig, og nøj hvor jeg elsker den. Den er ikke helt perfekt, bla skal halsåbningen næste gang laves lidt anderledes, men det er små skønhedsfejl, og jeg er faktisk temmelig stolt af mit lille projekt, og det er ikke sidste gang jeg kaster mig ud i et smock kjole projekt. Glæder mig endnu mere til Lines sy kursus i oktober nu, og håber hun kan give mig et par fif, så jeg kan få den rette finish.

   

4 kommentarer

  • Piiift!! Vi vil ha’ mere ‘Olinesmor’ på bloggen!! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Sejt! Jeg er glad for at se lidt mere morstil herinde, og hvor ser du sød og glad ud 🙂 I takt med at der kommer mere overskud, får jeg også mere og mere lyst til at finde symaskinen frem igen. I første omgang bliver det dog nok til Penny.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2,5 år og meget stor