Nyt køkken

Min lille smørhulspige

Processed with VSCOcam with f2 presetProcessed with VSCOcam with f2 preset

Det skal ingen hemmelighed være at Oline seng på værelse kun er en pynteseng, hvis det ord overhovedet findes. Ellers gør det nu. For hun sover der overhovedet ikke, og har ikke gjort det i et halvt år nu. Hun bliver nemlig puttet direkte i smør hullet, og sover der som en sten hele natten, og ligeledes gør vi.

Jeg må indrømme at jeg ELSKER at sove sammen med hende, og det samme gør hendes far. Der er simpelthen ikke noget bedre, og her hjemme føles det som det mest naturlig i verden, at vi alle 3 (4 hvis man tæller mormor med) sover trygt og godt sammen.

Samsovning er som regel noget der kan skabe lidt debat, og forledes læste jeg nogle kommentarer på en blog der berørte emnet. Det var kommentarer som, hun skal lære at blive et selvstændigt individ. Øhhh hvornår lige er det man bliver et selvstændig individ af at sove hver for sig, jeg troede godt nok at den dannelse var lidt med kompleks end bare barnets sove situation. Eller man skal jo også huske at være kærester, øhhhh hvornår siden er det kun muligt at være kærester i en seng. Eller den ultimative: hvad hvis hun stadig sover der når hun er 18 år. Hmmmm hvor mange 18 årige sover lige i smørhullet i deres forældres seng endnu????

Det skær også lidt i mit hjerte, når jeg læser om folks kamp for at sove på eget værelse i egen seng, hvor meget skrig og skrål, og bekymringer fra forældrenes side, der nogle gange kommer ud af det, og hvor mange kampe der kæmpes på den bekostning. Det er ligesom om at der er lidt status i at være den første der kan bekendtgøre at nu sover barnet på eget værelse, og at det er noget man stræber efter. Det er i vores del af verden en del af børneopdragelsen at børn skal lære at sove selv. I andre dele af verden er samsovning helt naturlig, og den måde man sover på hele livet igennem.

Ikke at somsovning altid er løsningen for alle. Det var det heller ikke for os en overgang. Oline kradsede og nikkede mig skaller hele natten, og jeg fik ikke mange timers søvn. Jeg håber bare at folk nogle gange vil være åbne overfor at samsovning kunne være løsningen, og bare lytte til hvad deres barn har behov for. Det behøves jo ikke være en situation der fortsætter i mange år frem, det kan jo bare være en overgang, hvor barnet har brug for lidt ekstra tryghed, og måske hopper det helt selv ind på værelset igen, når den periode er overhovedet, og så er alle glade og tilfredse.

Sov godt alle sammen, samsovning eller ikke. Bare i sover godt, det er vel det vigtigste.

 

   

7 kommentarer

  • Sikke et dejligt indlæg, vi har nemlig også en smørhulstrold herhjemme. Han bliver altid puttet i egen seng, men kommer så ind i løbet af natten. Alt dette er dog ophørt her i hans raske periode, det er så sært og både farmand og jeg synes det var helt underligt at vågne op uden ham i midten. Vi har intet problem med at have ham sovende inde mellem os, så for vores skyld må det fortsætte så længe han har/havde behov. Personligt sover jeg helt elendigt hvis jeg er alene, så hvorfor påtvinge mit barn det? Men som du selv nævner, er det ikke for alle, der kommer til tider en fod i hovedet eller et barn på tværs 😀

    Er det nemt nok at putte Oline i Jeres seng? Og må jeg spørge til hvordan, altså bliver i der til hun snorksover eller lister ud efter en godnat historie?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Ja det er forholdsvis nemt. Hun får læst en godnat historie enten i sengen eller på hendes eget værelse, så får hun ipad’en (yes i know ikke særlig politisk korrekt og hun får sikkert men af det resten af hendes liv, men det virker, så skid hul i det), ser ca 10-20 min på ipad’en. Enten falder hun i søvn mens hun ser Ipad ellers går vi ind og tager den fra hende. Det foregår gnidningsløst nogle dage, og andre skal hun lige brokke sig lidt, men ellers er det godnat og sov godt og vi går ud af sove værelset og så falder hun selv i søvn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen Elisabeth

    Hmm… Alba kom ind at sove på sit eget værelse lige før hun blev to… Først efter at hun bare lagde sig til at sove i sin seng og ikke vågnede og havde behov for at komme ind til os mere…

    Efter hun startede i institution har hun haft behov for at komme ind og sove i løbet af natten – Og det får hun lov til…
    Præcis lige som hendes lillebror også sover i sengen ved os når han vågner om natten…

    De bliver dog lagt til at sove i deres egne senge (på henholdsvist soveværelset og værelset) – Og så kommer de over i løbet af natten, begge børn har nemlig en tendens til at ligge og sparke deres far og det er han ikke så god til at falde i søvn for ;0)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bruun

    Hej Olines mor
    Jeg har fulgt dig på sidelinjen i noget tid, men lige idag ramte du mig spot on! Jeg har også en puttemus som i perioder kun kan sove i min armhule og i andre kun kan sove alene. Det er i nogle kredse somom det ikke er okay som du skriver, det er jo SÅ vigtigt at de små kan sove selv. Men jeg sender hende jo i institution i flere timer hver dag, så hvis hun har brug for ekstra nærhed i nattetimerne så værsgo – jeg er klar 🙂

    Hvor mange voksne synes det ville være rart at sove alene i et andet rum end dem man elsker højest?

    Ville nok bare lige sige TAK, vi har de samme tanker og tak for en inspirerende blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Tak for din kommentar og roser. Det varmer virkelig. Og helt enig med det du skriver.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg har absolut ingen mening om emnet, så mit pis kan du ikke få i kog 😉 Eller det vil sige, lige nu går både Mads og jeg faktisk og sukker efter, at Penny skal lære hvor hyggeligt det kan være at putte, så jeg kan sagtens forestille mig vores familie i en situation ligesom jeres, selvom jeg ikke kunne forestille mig noget mere skrækkeligt, før jeg fik børn. I løbet af de sidste par dage er hun to gange faldet i søvn, mens jeg har ligget tæt med hende og nusset, og jeg har været jublende lykkelig! Det der babynusseri er vist lidt afhængighedsskabende 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • olinesmor

      Babynusseri er nemlig temmelig afhængighedsskabende. Jeg er heldigvis begavet med et kæmpe putte/nusse dyr. Det er så dejligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt køkken